Politik
Miljöpartiets kongres – ny talsperson er valgt
Med tårer i øjnene holdt Miljöpartiets ene talsperson, Åsa Romson, sin afskedstale fredag morgen på partiets kongres og fik stående klapsalver. Der har dog ikke været meget støtte for hverken hende eller Miljöpartiet den seneste tid og Åsa Romson har nu overladet sin post til bistandsminister Isabella Lövin, som blev valgt med 229 af 271 stemmer på partikongressen. Miljöpartiets anden talsperson, Gustav Fridolin, blev genvalgt med 200 af 271 stemmer.
”I skal være stolte over at være miljøpartister og ikke lade andre definere hvad der er at være miljøpartist,” sagde Åsa Romson fra talerstolen på partikongressen fredag morgen.
Miljöpartiet har haft en svær tid i regeringsposition sammen med Socialdemokraterna. De har været nødt til at indgå store kompromisser og har været med til at tage beslutninger, som går mere eller mindre direkte imod deres politik. Ifølge avisen Dagens Nyheter har de været nødt til at give afkald på ni valgløfter, blandt andet om en mere human flygtningepolitik. Derudover har partiet været tydelig imod det i øjeblikket mest diskuterede forslag om at sælge det statslige energiselskab Vattenfalls kulkraft.
Partiet fremholder at 40 procent af deres 221 valgløfter fra valgkampen i 2014 er blevet opnået og yderligere 29 procent snart vil blive gennemført, og det handler særligt om partiets kerneområde; miljø og klima. Men partiet kritiserer nu sig selv for at ikke være gode nok til at formidle dette til vælgerne.
Andre sager har også påvirket den dalende støtte og tillid til Miljöpartiet, blandt andet afgik boligminister Mehmet Kaplan efter medierne havde skrevet om hans deltagelse på en middag med kontroversielle tyrkiske politikere fra Grå Ulve og en anden af partiets politikere, Yasri Khan, hoppede af efter en episode, hvor han ikke ville give hånd til en kvindelig reporter.
I seneste meningsmåling fra TV4/Novus fik Miljöpartiet 4,5 procent, hvilket er 1,1 procentenheder mindre end i april og 2,4 procentenheder mindre end valgresultatet fra 2014. (News Øresund)
Læs mere:
Ny talsperson for miljöpartiet
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel

