Danmark
Flere flypassagerer ved Københavns Lufthavn hen over sommeren – stillestående udvikling ved Stockholm Arlanda og Malmø Airport

Mens passagertrafikken stiger kraftigt i Københavns Lufthavn, hvilket særligt skyldes udenrigstrafikken, er udviklingen for svenske lufthavne som Stockholm Arlanda og Malmø Airport nærmest stillestående. Foto: News Øresund – Johan Wessman
I løbet af sommermånederne maj-juli er der godt og vel 470.000 flere passagerer, der har benyttet Københavns Lufthavn sammenlignet med samme periode 2017. Lidt over 34.000 flere passagerer har benyttet Stockholm Arlanda, mens Malmø Airport er gået modsat vej med et fald på knap 7.500 passagerer. Det viser en gennemgang af de respektive lufthavnes statistikker.
Det går generelt rigtig godt for Københavns Lufthavn. Juli 2018 var lufthavnens travleste måned nogensinde med i alt 3.147.711 passagerer, og i løbet af sommermånederne maj-juli 2018 har der i alt været 8.841.760 passagerer, der landede i lufthavnen. Det svarer til en stigning på seks procent sammenlignet med samme periode sidste år. Ud af disse godt 8,8 millioner passagerer udgør udenrigspassagerer over 8,4 millioner.
– Juli har været den mest travle sommermåned i Københavns Lufthavns historie med flere end 3,1 mio. rejsende, svarende til en vækst på 4,5%. Så der har været mere end travlt i terminalerne. Faktisk har vi haft hele 19 dage med over 100.000 passagerer dagligt, siger administrerende direktør Thomas Woldbye i en pressemeddelelse.
Den succeshistorie er dog ikke noget man kan genkende hos hverken Stockholm Arlanda eller Malmø Airport. Sveriges største lufthavn, Stockholm Arlanda, havde i løbet af maj-juli 2018 et samlet antal passagerer på godt og vel 7,5 million, og sammenligner man det med samme periode forrige år, er der lidt over 34.000 flere passagerer, der har anvendt lufthavnen i 2018 svarende til en moderat stigning på 0,45 procent. Af disse 7,5 million passagerer udgør udenrigspassagerer lidt over 6,3 millioner.
Og det er trods alt en positiv udvikling for Stockholm Arlanda. Det samme kan dog ikke siges for Malmø Airport, der i perioden maj-juli 2018 kunne byde 563.923 passagerer velkommen. Sidste år lå tallet på 571.405 for samme interval, hvilket svarer til et fald på en procent.
I 2017 var passagerudviklingen hos Stockholm Arlanda dog større end Københavns Lufthavn sammenlignet med 2016, hvor Stockholm Arlanda voksede med 7,8 procent, mens udviklingen for Københavns Lufthavn kun lå på 0,9 procent. Men nu tyder første halvårs opgørelser for 2018 på, at Københavns Lufthavn kommer til at have en større vækst i passagerer end Stockholm Arlanda.
(News Øresund)
Fakta – Samlet passagertrafik fra januar-juli 2018
| Lufthavn | Indenrigs | Udenrigs | Total (forandring i % ift. jan-juli 2017) |
| Københavns Lufthavn | 913.292 | 16.692.557 | 17.605.849 (3,4 %) |
| Stockholm Arlanda | 3.032.234 | 12.639.572 | 15.671.806 (1,8 %) |
| Malmø Airport | 656.175 | 579.832 | 1.236.007 (-0,02 %) |
Kilder:
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
