Følg os på

Danmark

Grønt lys for at bygge Science Village Scandinavia

Publiseret

 

Sveriges regering gav 9. august grønt lys for at bygge Science Village Scandinavia i Brunnshög, Lund, Skåne, som kommer til at være en forskerby mellem de to store forskningsanlæg ESS og MAX IV. Danmark har investeret i begge anlæg. Foto: News Øresund – Jenny Andersson

Den svenske regering har 9. august givet endelig tilladelse til at bygge Science Village Scandinavia, der skal knytte de to store forskningsanlæg ESS og MAX IV sammen i Brunnshög, Lund. Processen blev sat på pause af Länsstyrelsen Skåne med henvisning til manglende viden om strålesikkerhed, men nu er undersøgelserne på plads.

Et gigantisk mikroskop (ESS) og et kæmpe røntgenapparat (MAX IV). Det er, hvad de to forskningsanlæg i Lund kan kaldes i lægmandstermer, selvom det næppe er lægmænd, der kommer til at benytte dem.

Men for at skabe et så gunstigt miljø som muligt for forskerne, der vil benytte anlæggene, har Lunds Kommune udfærdiget en detailplan for udbygning af området mellem de to anlæg med kontorer, boliger og andre nødvendige services, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Og nu har den svenske regering givet den endelige tilladelse for udbygningen, eftersom Länsstyrelsen Skåne midlertidigt havde afbrudt byggeprocessen. Det skyldtes, at man ikke til fulde havde undersøgt om anlæggene potentielt kunne skade fremtidige beboer i forskerbyen Science Village med strålinger, og Lunds Kommune bad derfor regeringen om en sikkerhedsundersøgelse.

Den undersøgelse er nu færdig, og konklusionen er, at der ikke vil være nogen sikkerhedsfarer, og byggeprocessen kan hermed fortsætte, hvilket vækker glæde hos kommunens borgmester:

– At Lund og Sverige skal være vært for to verdensførende forskningsanlæg indebærer et enormt potentiale for Lund, men også for hele regionen og endda landet som hele. Det er godt, at regeringen sætter foden ned i de sikkerhedsspørgsmål, der har været, og at vi nu med fuld kraft kan gennemføre udviklingen af Science Village, som er så afgørende for at få størst mulig samfundsnytte ud af anlæggene, siger borgmesteren Anders Almgren (S) i pressemeddelelsen.

(News Øresund)

Fakta – Danmarks aktier i ESS og MAX IV

ESS står for European Spallation Source og kommer til at være et af verdens største forskningsanlæg. Omkostningerne for anlægget er anslået til at løbe op i 1,9 milliarder euro svarende til næsten 14 milliarder danske kroner.

Danmark og Sverige er værtslande for ESS, hvor Danmark står for 12,5 procent af betalingen, mens Sverige står for 35 procent. De resterende procenter er delt op mellem de 15 europæiske samarbejdslande, der også er med i projektet.

Selvom Danmark ikke har været med til at betale for MAX IV, har landet investeret i en såkaldt beamlinje eller strålerør til anlægget, der vil koste knap 100 millioner danske kroner, hvor det danske Uddannelses- og Forskningsministerium sammen med Københavns Universitet, Århus Universitet, DTU, Region Hovedstaden og Region Midtjylland finansierer 78 millioner danske kroner af den samlede pris. Den sidste del står Max IV for.

Derudover har danske Novo Nordisk også finansieret et strålerør, det såkaldte MicroMax, til en pris på 255 millioner danske kroner.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik1 dag ago

Svensk valgthriller søndag – forandringens vinde fejer hen over det politiske landskab

Søndagens svenske Riksdagsvalg ser ud til at blive mere lige, end mange havde forventet, selvom oppositionen fortsat fører. Det bliver...

Valg i Sverige1 dag ago

Kneben føring for rød-grøn blok – Liberalerna over spærregrænsen

Få dage før det svenske Riksdagsvalg har Liberalerna øget deres opbakning i meningsmålingerne og ser nu ud til at kunne...

Turisme/kultur1 dag ago

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne....

Infrastruktur1 dag ago

Den svenske del af Øresundsbroens overskud skal bruges til Skånes infrastruktur – ny regeringsbeslutning fire dage før valget

Øresundsbroens overskud skal forblive i regionen. Den meddelelse kom fire dage før valget fra Sveriges minister for infrastruktur og bolig,...

Samfund2 dage ago

Hoteller, butikker og kontorer flytter ind i det historiske Laksegadekvarter

Et 300 kvm stort område for hotelsuiter samt spa i de gamle bankhvælvinger. Det er nogle af planerne, når Hotel...

Valg i Sverige2 dage ago

Flere taler for samarbejde på tværs af blokkene, hvis Tidö-partierne taber

Visse af oppositionens røde linjer består forud for det svenske valg, mens andre slækker på dem. Det åbner for en...

Sverige2 dage ago

Prognose: Befolkningstilvæksten i Skåne aftager yderligere – men færre kommuner forventes at skrumpe

Skånes befolkning vil vokse langsommere i fremtiden end tidligere antaget. Det fremgår af Region Skånes nye befolkningsprognose. Frem til og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.