Følg os på

Politik

Sverigedemokraterna tæt på fordobling af stemmerne

Publiseret

 

Formanden for Sverigedemokraterna, Jimmie Åkesson, står til se en fordobling af stemmerne ifølge den seneste Novus/SVT meningsmåling. Foto: News Øresund – Johan Wessman

En ny meningsmåling giver rød blok flere stemmer end blå blok, men ikke egen majoritet. Fløjpartierne går frem, og Sverigedemokraterna står til at blive det andet største parti. Der er valg til både riksdag, regioner og kommuner den 9. september.  

Regeringspartiet Socialdemokraterna (S) får 24,3 procent af stemmerne, en nedgang på næsten seks procent sammenlignet med valgresultatet i 2014, ifølge den seneste meningsmåling som Novus har lavet for SVT. Regeringspartneren Miljöpartiet (MP) har længe ligget tæt på spærregrænsen på fire procent, men i denne måling får partiet 5,2 procent.

Dermed ser det lidt lysere ud for det lille, grønne parti, men det er stadig en tilbagegang sammenlignet med valgresultatet 2014, hvor de fik 6,9 procent. Støttepartiet Vänsterpartiet går derimod frem fra 5,7 i seneste valg til 9,6 procent ifølge Novus-målingen.

Sverigedemokraterna (SD) står til at blive det største parti med 21,6 procent af stemmerne i Novus-målingen, hvilket kan sammenlignes med resultatet i det seneste valg på 12,9 procent. Det er dermed det parti, som har den mest markante fremgang, og SD kan få en afgørende rolle for regeringsdannelsen.

Spørgsmålet om hvorvidt de fire borgerlige partier i Alliancen skal danne regering med støtte fra Sverigedemokraterna har skabt splittelse. Liberalerna (L) og Centerpartiet (C) har udtalt, at de ikke vil sidde i en regering, som er afhængig af Sverigedemokraterna, mens Moderaterna (M) og Kristdemokraterna (KD) ikke er helt afvisende over for en form for samarbejde med Sverigedemokraterna.

Centerpartiet er gået markant frem i målingerne og står nu til 9,6 procent, Liberalerna ligger omkring valgresultatet på 5,4, men KD og Moderaterna taber vælgere. KD har befundet sig omkring spærregrænsen og ligger lige nu under den, mens Moderaterna ligger på 18,1 procent, hvilket er 5,2 procentpoint mindre end i valget 2014.

Det ser ud til at blive et svært puslespil at lægge efter valget. Lægger Socialdemokraterna, Miljöpartiet og Vänsterpartiet sine stemmer sammen, så får de større støtte end Alliancen, men ikke majoritet.  Som en analyse fra SVT opsummerer det:

– Et dramatisk valg venter. Men det er først den 10 september, dagen efter valget, at det bliver rigtig spændende. Indtil da er det lidt af et pausenummer for den, som godt kan lide politiske gysere.

(News Øresund)

Meningsmåling Riksdagsvalg Sverige (valgresultat 2014)

Socialdemokraterna: 24,3 (31,0)

Miljöpartiet 5,2 (6,9)

Vänsterpartiet: 9,6 (5,7)

Centerpartiet: 9,6 (6,1)

Liberalerna: 5,9 (5,4)

Moderaterna: 18,1 (23,3)

Kristdemokraterna: 3,0 (4,6)

Sverigedemokraterna: 21,6 (12,9)

Kilde: Novus/SVT, Valmyndigheten

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Femern2 dage ago

Forud for Femern Bælt-tunnelen: Norske Vy bliver det fjerde togselskab, som kører København – Hamborg

Det statsejede norske selskab Vy bliver det fjerde togselskab, der driver ruten København-Hamborg, når de i sommeren 2028 lancerer en...

Infrastruktur6 dage ago

Ny passagerrekord i Københavns Lufthavn i april trods stigende priser på flybrændstof

Den kraftige stigning i prisen på flybrændstof har endnu ikke haft en væsentlig effekt på flytrafikken i Københavns Lufthavn, som...

Sverige6 dage ago

Svenske Kustbevakningen vil få tungere våben

Sikkerhedssituationen i Østersøen er de senere år blevet forværret i stigende grad. Den svenske regering har derfor besluttet, at Kustbevakningen...

Innovation6 dage ago

Den svenske teknologibranche forventes at vokse med 20-27 pct. i 2028

Siden 1980 er den svenske tech-branches værdiskabelse steget med 1598 pct; med en særlig markant stigning i nogle år frem...

Femern6 dage ago

Vellykket nedsænkning af første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen

Det første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er blevet nedsænket i havet og forbundet til tunnelportalen i udkanten af Rødbyhavn, meddelte...

Danmark7 dage ago

Nye EU-regler på vej for grænsependlere: Sådan skal de sociale forsikringer koordineres

I sidste uge tog EU’s Ministerråd hul på at løse et 10årigt dilemma: Hvordan de sociale forsikringer bør koordineres for...

Infrastruktur7 dage ago

Ny direkte toglinje mellem Stockholm og Hamborg

Fra den 4. maj vil Snälltåget køre et nyt direkte tog i dagtimerne mellem Stockholm og Hamborg. Den nye toglinje...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.