Flere skånske skoler mangler kompetent arbejdskraft

I seks af de 21 skånske kommuner har der i løbet af et år været et stigende behov for flere kompetente lærere. Foto: News Øresund – Johan Wessman

På et år har seks ud af 21 kommuner i Skåne oplevet et stigende behov for kompetente lærere. Den negative trend er størst i de fattige og lavt uddannede bydele.

Manglen på kompetente lærere breder sig i de skånske byer, og det er særligt i de fattige og lavt uddannede dele af kommuner og herunder byer, som må lide under udviklingen.

Samlet set er kommunerne i Skåne godt med, når man ser på, hvor stor en andel af skolelærerene der underviser i et fag, som de er uddannet til at undervise i. Men i seks af de 21 skånske kommuner har der i løbet af et år været et stigende behov for flere kompetente lærere, viser tal fra Skolinspektionen ifølge Sydsvenskan.

Det er blandt andet i Malmø, at der er mangel på lærere uddannet i alle de fag de underviser i. Her er det 76,5 procent af lærerstaben, der underviser i et fag, de er uddannede i. Forrige år lå tallet på 77,4 procent.

Udover Malmø er det kommunerne Bjuv, Burlöv, Eslöv, Svalöv og Ängelholm, som har mistet kompetent arbejdskraft i løbet af det forgangne år. Af disse kommuner er det Ängelholm, der har den højeste andel af kompetente lærere – 85,2 procent sammenlignet med 86,6 forrige år.

Modsætningsvis er det i Bjuv, at der findes det største behov for at tiltrække flere dygtige lærere – kun 62,6 procent af lærerne i Bjuv underviser i et fag, som de er kompetente til at undervise i. Forrige år lå tallet på 68,8 procent.

Men kigger man nærmere på de kommunale nøgletal for kommunerne, viser det sig, at kompetencemanglen er størst på de skoler, hvor eleverne kommer fra fattige og lavt uddannede familier.

Og her er de to største udfordringer for det svenske skolevæsen kridtet op: Mangel på kompetent arbejdskraft samt en voksende socialøkonomisk kløft mellem elevgrupper og skoler. Det skriver Skolinspektionen i deres årsrapport, der samtidig påpeger, at de to udfordringer hænger sammen:

– For at kompensere for elevers forskellige forudsætninger bør de dygtigste lærere arbejde på skoler, hvor elevernes forudsætninger er mindst gunstige. Sådan er det ikke i dag. Det er en stor udfordring for rektorer i socioøkonomisk udsatte skoler at tiltrække og rekruttere erfarne lærere med kompetencer, selvom de økonomiske ressourcer er til stede. Den eksisterende lærermangel spiller givetvis ind, da den medfører en hårdere konkurrence om de lærere, der er til rådighed, skriver Skolinspektionen i deres årsrapport ifølge Sydsvenskan.

Flere skoler har forsøgt at komme problemet til livs ved at indføre et nyt ’to-lærere-system’ – at to lærere tilsammen har ansvaret for to klasser. Hvis en lærer for eksempel ikke er uddannet i et givent undervisningsfag, kan denne lærer samt klassen tilsluttes en anden klasse, hvor den anden lærer er kompetent i faget.

På den måde sikres en fagligt forsvarlig undervisning, samtidig med at den anden lærer – forsøgsvis – kan holde styr på de mange elever.

(News Øresund)