Fødevaregiganter boykottes af Facebookgruppe i protest mod stigende priser

I mandags indledte en Facebook-gruppe sin ugelange boykot af de store dagligvarekæder i Sverige i håbet om, at det vil føre til lavere priser. Mange i gruppen mener, at butikskæderne beriger sig på forbrugernes bekostning. Selv regeringen er bekymret og har torsdag afholdt møde med repræsentanter fra branchen. Samtidig lyder der stemmer, som peger på, at prisstigningerne i høj grad skyldes en international udvikling og øgede omkostninger i flere led. Alexander Norén, SVT’s økonomikommentator, påpeger i Morgonstudion, at debatten om fødevarepriserne generelt er ret forvirret og fuld af forhastede konklusioner.

Boykotten startede så småt allerede i sidste uge, hvor deltagerne blev opfordret til at bruge de produkter, de havde derhjemme, og undgå at købe ind. Men fra og med mandag skulle deltagerne helt undgå at handle hos dagligvaregiganterne, og i den følgende uge skulle de forsøge at minimere deres besøg i deres butikker og i stedet besøge alternative fødevarebutikker.

Facebook-gruppen ”Sänk matpriserna – bojkottgruppen”, som hævder at være den officielle gruppe for madboykotten i uge 12, har i øjeblikket omkring 4.000 medlemmer. Hvis boykotten ikke fører til ændringer, er det planen at gå efter enkelte kæder i de følgende uger, for eksempel ICA i en uge og Coop i den næste.

Det er dog ikke kun forbrugerne, der er bekymrede over prisudviklingen på fødevarer – det er regeringen også. Derfor har dele af regeringen i dag afholdt et møde med dagligvaregiganterne og andre aktører i branchen for at diskutere de stigende priser. Karin Brynell, direktør for Svensk dagligvaruhandel, siger til TT, at regeringen ikke stillede nogen krav under torsdagens møde, og at alle på mødet er enige om, at prisstigningerne ikke skyldes branchen, men omverdensfaktorer.

Ifølge tal fra Sveriges Statistik for februar steg fødevarepriserne med 3,9 % i forhold til samme måned sidste år, og stigningen på 1,8 % fra januar til februar var den største månedlige stigning siden februar 2023.

Fødevarekartel eller nødvendige prisstigninger

De, som er kritiske over for boykotten, mener, at vreden er forkert rettet. Jacob Wallenberg, formand for Svenskt Näringsliv og Investor, siger til SvD, at de prisstigninger, der er sket, ligger uden for de enkelte supermarkedskæders kontrol og snarere skyldes dårlig høst og inflation. Han henviser også til statistik fra Eurostat, som viser, at udviklingen af svenske fødevarepriser har været relativt normal eller endda under gennemsnittet i Europa.

Men andre mener, at en afgørende årsag til de stigende fødevarepriser er den manglende konkurrence i den svenske fødevarekæde. Dette blev også påpeget af den svenske konkurrencestyrelse i dens rapport ”Konkurrensverkets genomlysning av livsmedelsbranschen 2023–2024”. I pressemeddelelsen til rapporten skrev de, at branchen lider under manglende konkurrence på flere niveauer, hvilket betyder, at prisstigningerne på varerne ikke fuldt ud kan forklares med øgede produktions- eller råvareomkostninger.

Ved at anvende forskellige økonomiske nøgletal som bruttofortjeneste eller fortjenstmargen kan man enten frikende eller dømme fødevarebranchen for anklager om “overprofit”. Men et ubestrideligt faktum er, at verdensmarkedspriserne på mange inputvarer er steget, hvilket vil blive overført til forbrugerne. De tydeligste eksempler på det seneste har været kaffe og chokolade, hvis markedspriser er steget med næsten 100 procent sammenlignet med februar 2024.

Boykot kan skabe forandring

Det er stadig uvist, hvilken effekt en uges boykot vil have. Filippa Lind, influencer og miljøvidenskabsstuderende, som er drivkraften bag boykotgruppen, siger til Sydsvenskan, at bevægelsen vil fortsætte, og at det er et spørgsmål om at være mange nok. Hvis de ikke føler sig hørt, vil de fortsætte med boykotten.

Sydsvenskan har også talt med Sofia Ulver, docent i markedsføring og forbrugervidenskab ved Lunds Universitet, som mener, at bevægelsen kan tvinge fødevarekæderne til at være mere åbne om deres prissætning. Hun siger, at i visse situationer, som da Rusland invaderede Ukraine, kan forbrugerne acceptere højere priser, men hvis de føler sig snydt, og prisstigningerne kommer ud af det blå, stiger utilfredsheden.

(News Øresund)