Samfund
Fødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
Efter år med færre fødsler stiger fødselsraten i Danmark igen. I alt blev der født godt 59.400 børn i 2025, næsten 2.400 flere end året før, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Regeringens indsats inden for fertilitetsbehandling kan have bidraget til fremgangen, siger Rune Lindahl-Jacobsen, der er professor i epidemiologi og biodemografi.
Faldet i fødselsraten i Danmark har fået stigende opmærksomhed i de senere år. I 2024 faldt den samlede fertilitet, som viser det gennemsnitlige antal børn født per kvinde, til et historisk lavt antal på 1,46 børn – det laveste siden 1980’erne.
Med undtagelse af en tydelig stigning i 2021 i forbindelse med coronapandemien er fødselsraten i landet gradvist faldet siden 2016. Men sidste år blev den nedadgående tendens brudt.
En voksende debat og flere fertilitetsforsøg kan ligge bag
Målt i procent steg fødsler med 4,1 pct. sammenlignet med 2024. Dette er den tredjestørste stigning på et enkelt år siden årtusindskiftet. Man må gå tilbage til begyndelsen af 90’erne for at finde tilsvarende tal. Rune Lindahl-Jacobsen, professor ved Syddansk Universitet, peger på to mulige forklaringer bag stigningen.
“En af grundene er nok at der er kommet flere gratis ART (assisteret befrugtning), hvilket måske har øget antallet af behandlinger. Men det vi vi først i marts-april måned når tal fra 2025 for ART behandlinger offentliggøres. En anden grund er sikkert også den øgede debat og oplysning på området”, skriver Lindahl-Jacobsen i en mail til News Øresund.
Siden december 2024 er assisteret reproduktion, som er offentligt finansieret, steget fra tre til seks forsøg. Derudover gives der nu seks fertilitetsbehandlinger til enlige og par, som ønsker at blive forældre til endnu et barn.
Det faktum, at antallet af kvinder i den såkaldt fødedygtige alder (15-49 år) steg sidste år, kan også have bidraget. Men samtidig steg den samlede fertilitetsrate fra historisk lave 1.466 til 1.506 børn. Den største stigning skete ifølge Danmarks Statistik blandt danskfødte kvinder (fra 1.516 til 1.570) og i aldersgruppen 30-34 år (fra 1.196 til 1.250).
Overskuddet af fødsler går fra minus til plus
Den stigende fødselsrate bidrog også til, at den naturlige befolkningstilvækst (antallet af fødsler minus dødsfald) steg markant i 2025. Antallet af dødsfald steg med to procent fra året før, fra omkring 57.100 til næsten 58.200 personer. Men med lige under 59.400 fødsler udgjorde fødselsoverskuddet over 1.250 personer.
Dog forbliver fødselsoverskuddet på et historisk lavt niveau, som mellem 2007-2021 i gennemsnit lå på lidt over 7.000 personer. I 2022-2023 var den naturlige befolkningstilvækst negativ, på omkring 1.000 personer, før den i 2024 steg til et marginalt overskud på otte personer.
(News Øresund)
-
Energi11 måneder agoRekordlave priser på benzin i Sverige
-
Politik11 måneder agoHelsingborg bliver vært for Sveriges første NATO-møde
-
Øresund10 måneder agoFlytning tværs over Øresund er stigende – men kun fra Skåne til Østdanmark
-
Danmark10 måneder agoKongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum
-
Arbejdsmarked4 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked6 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige6 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige9 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen

