Følg os på

Politik

Forslag til fremtidens mediepolitik fremlagdes både i Sverige og Danmark

Publiseret

 

svenske-aviser-webb I sidste uge præsenterede Public service-udvalget sin rapport om public services fremtid i Danmark og samme dag blev en rapport om fremtidens mediepolitik i Sverige fremlagt. Mens den svenske udrednings opgave har været at se på pressestøtten til aviserne og foreslår at omdanne det til en bredere mediestøtte, har den danske set på public service tv og radio og kommer med fem scenarier for hvilken rolle public service skal spille fremover.

Både den danske og svenske medieudredning tager udgangspunkt i de udfordringer som de traditionelle medier møder med stigende konkurrence fra internationale tjenester og sociale medier.

Connie Hedegaard, som har været formand for Public service-udvalget, præsenterede rapporten med fem scenarier for fremtidens public service. De fem scenarier består af 1) at overlade public service til markedet, 2) at beholde public service men nedlægge institutionerne – eksempelvis ved at støtten gives til programmer i stedet for kanaler -, 3) at koncentrere public service hos DR, 4) at begrænse public service til kun at producere indhold som de kommercielle kanaler sandsynligvis ikke vil lave samt 5) at styrke public service med dansk produceret indhold.

Udvalget har ikke haft til opgave at anbefale nogle af modellerne. Nu er det op til partierne i Folketinget at diskutere hvilken model, eller blanding af modeller, man vil gå efter.

En af de store udfordringer er hvordan medierne fremover kan bidrage til den demokratiske debat og en fælles referenceramme.  Connie Hedegaard fremhævede to tendenser, som er vigtige for fremtidens mediepolitik; at konkurrencen fra internationale medietjenester vokser og at børn og unge har et helt anderledes medieforbrug end den ældre generation. Blandt unge danskere mellem 15 og 25 år bruger 30 procent de sociale medier som deres primære nyhedskilde.

”Det må derfor være en mediepolitisk opgave at udvikle reguleringsformer, der understøtter og fremmer mediebrug, der inviterer til den form for bredere samfundsmæssig forståelse, som folkestyret hviler på” står der i rapporten.

Det er lignende udfordringer som har ledt til medieudredningen i Sverige, som også blev præsenteret mandag, hvor Medieudredningens formand Anette Novak overrakte sin slutrapport til kulturminister Alice Bah Kuhnke (MP).

”Mediepolitikken har aldrig haft en vigtigere rolle end nu. For at det skal lykkes er der brug for et bredere udgangspunkt end tidligere. Det er centralt at prioritere et digitalt og mediemæssigt kompetenceløft, at den nye mediepolitik inkluderer indsatser som fører Sverige ind en i en digital oplysningstid”, skriver Anette Novak i sit efterord.

Rapporten indeholder en analyse af medielandskabet og konkrete forslag til en nye former for mediestøtte. I dag kan de svenske aviser søge pressestøtte, men forslaget er at udvide det til en platformsneutral mediestøtte, hvor flere forskellige nyhedsmedier kan ansøge om bidrag. Blandt kravene for at få bidrag foreslås at 60 procent af indholdet skal være redaktionelt og at mediet skal være alment tilgængeligt, rettet til en svensk målgruppe og blive publiceret mindst 45 gange om året.

Udredningen foreslår at den samlede støtte skal stige med 55 millioner svenske kroner per år frem til 2020 og havne på 732,1 millioner sammenlignet med dagens 567,1 millioner svenske kroner.

 

Fakta om medierapporterne

Public service-udvalget blev nedsat som en opfølgning på medieaftalen for 2015-2018, som blev indgået i 2014 blandt samtlige partier som sad i Folketinget på daværende tidspunkt. Udvalget har haft en række temamøder, en høring og indsamlet input fra flere forskellige aktører. Rapporten ”Public service de næste 10 år”, som blev præsenteret den 7. november, er udvalgets slutrapport og det sidste temamøde afholdes den 16. november.  Den svenske medieudredning blev nedsat i marts 2015. Udvalget har foruden Anette Novak bestået af flere sagkyndige og en referencegruppe med politikere og medieeksperter. Slutrapporten ”En gränsöverskridande mediepolitik. För upplysning, engagemang och ansvar” blev præsenteret den 7. november. En udredning om public service vil blive nedsat inden næste udbudsperiode.

 

Læs rapporten ”En gränsöverskridande mediepolitik. För upplysning, engagemang och ansvar”

Læs rapporten ”Public service de næste 10 år”

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Erhverv20 timer ago

Helsingborg ser muligheder i total forsvarsoprustning

Helsingborgs havn og logistikplacering kan blive afgørende for hele Sveriges fødevareforsyning. Det var et budskab, der blev fremhævet, da Helsingborgs...

Samfund1 dag ago

2025 var et rekordår for broerne over Storebælt og Øresund

Vejtrafikken over både Storebæltsbroen og Øresundsbroen slog nye rekorder i 2025, rapporterer det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt. Selskabet...

Bæredygtighed1 dag ago

Finansfamilien Wallenberg redder grønt stålprojekt i det nordlige Sverige

Det kriseramte svenske grønne stålselskab Stegra har indgået en principaftale om en finansieringsrunde på lidt over 15 milliarder SEK. Redningspakken...

Valg i Sverige1 dag ago

Vänsterpartiet vil med i regering – Centerpartiet vil nødigt have dem med

Mens Socialdemokraterna har besluttet at gå til valg som et selvstændigt parti, ser tingene lidt anderledes ud for resten af...

Arbejdsmarked2 dage ago

Malmø-borgeres indkomst fra Danmark er fordoblet på tre år

Næsten ni milliarder kroner i lønindkomst. Det er, hvad Malmø-borgere fra Danmark tjente i 2024. Det er en fordobling siden...

Valg i Sverige2 dage ago

Svenske Socialdemokraterna går til valg som et selvstændigt parti

Efter udmeldingen fra både Liberalerna og Moderaterna om at lade Sverigedemokraterna komme med i en ny regering, vil de såkaldte...

Erhverv2 dage ago

Forsikringsklynge i Malmø er i vækst

Malmø er ved at blive en af Sveriges stærkeste forsikringsklynger uden for Stockholm, skriver kommunen på LinkedIn. Meldingen lyder på,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.