Følg os på

Politik

Overskud på velfærdstjenester diskuteres i Sverige

Publiseret

 

skanes-universitetssjukhus-webb

Skånes universitetssjukhus, SUS, i Malmø. Foto: News Øresund

Skattefinansierede overskud hos private velfærdsudbydere er højt på agendaen i svensk politik. Et stigende antal skoler såvel som ældrepleje og lægehuse i Sverige er ejet og drevet af aktieselskaber, som får offentligt bidrag. I dag er det ikke et krav at disse virksomheder skal geninvestere eventuelt overskud i virksomheden. I sidste uge kom en ny udredning som blandt andet foreslog et loft for overskuddet af den primære drift. 

Malmøs tidligere borgmester Ilmar Reepalu har stået i spidsen for en udredning af den offentlige finansiering af velfærdstjenester udført af private virksomheder. Flere forslag til lovændringer blev præsenteret for civilminster Ardalan Shekarabi (S) i tirsdags. Det mest omdiskuterede forslag er om at indføre et loft for, hvor meget overskud den primære drift må lede til for at sikre at pengene bliver i virksomheden og går til dens formål.

I 1990’erne gennemførtes en række reformer af det svenske velfærdssystem. Formålet var at øge effektiviteten og valgfriheden. Blandt andet indebærer det såkaldte frie skolevalg, at forældrene ikke skal betale ekstra for at sætte deres børn i en privatskole. De privatejede skoler får gennem en aftale med kommunen et grundbidrag per elev som modsvarer det de kommunale skoler får. 14 procent af de svenske elever i grundskolen og 26 procent af gymnasieeleverne går på en privat- eller friskole. Størstedelen af de private virksomheder som driver skoler er aktieselskaber og ofte drives flere skoler i en koncern, så som AcadeMedia AB som havde en nettoomsætning på 8,2 milliarder svenske kroner i 2014/2015. Hvor de danske privatskoler skal investere eventuelt overskud i skolen, kan de svenske skolevirksomheder bruge overskuddet til uddeling. Det er netop dette som Ilmar Reepalu har set nærmere på i udredningen og foreslår et loft for overskuddet på den primære drift på 7 procent plus statslånerenten.

De private virksomheder som udfører velfærdstjenester efter aftale med kommuner og regioner finansieres hovedsagligt af offentlige bidrag – samlet set kom 87 procent af deres indtægter fra det offentlige i 2013. For skoleområdet handler det om 95 procent.  Ifølge rapporten har virksomhederne som får offentlige bidrag for velfærdstjenester en afkastning på 27,5 procent sammenlignet med 14,3 procent afkastning for virksomheder i velfærdssektoren generelt.

De svenske kommuner og regioner køber, ifølge rapporten, i stigende grad velfærdstjenester fra private virksomheder. I 2015 gik 16 procent af de offentlige udgifter til institutioner og skoler til private virksomheder og foreninger, 17 procent af kommunernes udgifter til velfærdstjenester inden for sundhed og pleje og 14 procent af regionernes udgifter til sundhedsvæsenet gik til private virksomheder og foreninger. Frem for alt de primære sundhedstjenester varetages af private virksomheder og er steget fra 21 til 37 procent af regionernes nettoudgifter i perioden 2006 til 2015.

De borgerlige partier er stærkt imod forslaget og ser hellere at der skal stilles flere kvalitetskrav og udføres skarpere tilsyn med virksomhederne. På den anden side står Vänsterpartiet, som ønsker et totalt forbud mod uddeling/overskud. Regeringen, som består af Socialdemokraterne og Miljöpartiet, håber at kunne lave en bred aftale.

Læs rapporten:

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik2 dage ago

Svensk valgthriller søndag – forandringens vinde fejer hen over det politiske landskab

Søndagens svenske Riksdagsvalg ser ud til at blive mere lige, end mange havde forventet, selvom oppositionen fortsat fører. Det bliver...

Valg i Sverige2 dage ago

Kneben føring for rød-grøn blok – Liberalerna over spærregrænsen

Få dage før det svenske Riksdagsvalg har Liberalerna øget deres opbakning i meningsmålingerne og ser nu ud til at kunne...

Turisme/kultur2 dage ago

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne....

Infrastruktur2 dage ago

Den svenske del af Øresundsbroens overskud skal bruges til Skånes infrastruktur – ny regeringsbeslutning fire dage før valget

Øresundsbroens overskud skal forblive i regionen. Den meddelelse kom fire dage før valget fra Sveriges minister for infrastruktur og bolig,...

Samfund3 dage ago

Hoteller, butikker og kontorer flytter ind i det historiske Laksegadekvarter

Et 300 kvm stort område for hotelsuiter samt spa i de gamle bankhvælvinger. Det er nogle af planerne, når Hotel...

Valg i Sverige3 dage ago

Flere taler for samarbejde på tværs af blokkene, hvis Tidö-partierne taber

Visse af oppositionens røde linjer består forud for det svenske valg, mens andre slækker på dem. Det åbner for en...

Sverige3 dage ago

Prognose: Befolkningstilvæksten i Skåne aftager yderligere – men færre kommuner forventes at skrumpe

Skånes befolkning vil vokse langsommere i fremtiden end tidligere antaget. Det fremgår af Region Skånes nye befolkningsprognose. Frem til og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.