Infrastruktur
Greater Copenhagen Committee opfordrer regeringerne til at gå videre med en forundersøgelse af en HH-forbindelse – og at sætte en strategisk analyse af en Øresundsmetro i gang
En bilateral dansk-svensk statslig forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør samt en dansk-svensk strategisk analyse af Øresundsmetroen. Det opfordrer Greater Copenhagen Committee den danske og svenske regering til at igangsætte.
Den dansk-svenske strategiske infrastrukturanalyse om en fast HH-forbindelse blev præsenteret den 28. januar i år. På et bestyrelsesmøde i onsdags satte det politiske samarbejde Greater Copenhagen Committee som mål at få regeringerne i Sverige og Danmark til at fortsætte planlægningen af en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør, og desuden at starte en strategisk analyse af en tunnelbane mellem Malmø og København på samme måde som den analyse, der netop er afsluttet for HH-forbindelsen.
”Vi vil i Greater Copenhagen gerne opfordre til, at den danske og svenske regering igangsætter næste skridt, hvilket er en fælles, bilateral dansk-svensk statslig forundersøgelse af HH-forbindelsen og en dansk-svensk strategisk analyse af Øresundsmetroen”, siger Carl Johan Sonesson (M), formand i Greater Copenhagen og regionrådsformand i Region Skåne i en pressemeddelelse.
Carl Johan Sonesson fremhæver øget regional integration, kortere rejsetider, et større arbejdsmarked og reduceret sårbarhed for forstyrrelser i trafikken mellem landene som fordele med en HH-forbindelse. Både en fast HH-forbindelse og en tunnelforbindelse mellem Malmø og København, Øresundsmetroen, er med i Greater Copenhagens trafikcharter om prioriterede infrastrukturprojekter. (News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
