Norden
Greater Copenhagen passerer historisk milepæl – fire millioner indbyggere

Historisk milepæl – Mere end fire millioner mennesker bor i Greater Copenhagen. Foto: News Øresund – Johan Wessman
De danske regioner Hovedstaden og Sjælland samt den svenske region Skåne har sammenlagt mere end fire millioner indbyggere. Kommunerne København og Malmø er vokset hurtigere end selve regionerne.
Der er fortsat befolkningstilvækst i Greater Copenhagen. Her bor nu i alt 4.002.372 indbyggere, viser tal fra Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån. Samtlige regioner får flere indbyggere, hvor Skåne er den region, som procentvis er vokset mest. Her er der nemlig kommet 1,5 procent flere indbyggere til, således der i alt er 1.344.689 indbyggere.
Herefter kommer Region Hovedstaden, hvor der er kommet 0,8 procent flere indbyggere til, og hvor totalen lyder på 1.822.659 indbyggere. I Region Sjælland kom der 0,3 procent flere indbyggere til, og der er nu i alt 835.024 indbyggere.
De to største byer i Greater Copenhagen, København og Malmø, er procentuelt vokset mere end regionerne. København og Malmø er vokset med henholdsvis 1,8 og 1,6 procent. Det svarer til, at der er kommet 10.800 nye indbyggere i København og 5.100 i Malmø. Der bor i alt 613.288 personer i København og 333.633 personer i Malmø.
Der bor altså næsten dobbelt så mange mennesker i København som i Malmø – 84 procent flere for at være præcis. (News Øresund)
Fodnote: De svenske tal er fra 31. december 2017, mens de danske er fra 1. januar 2018.
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
