Danmark
Befolkningstallet stiger fortsat i Sverige

Tal fra Statistiska centralbyrån og Danmarks Statistik viser fortsat befolkningstilvækst i begge lande. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Storbyerne Malmø, Stockholm og Göteborg er blandt dem, som har oplevet en særligt stor vækst i befolkningstal, hvortil Malmø procentvis voksede mere end Stockholm. I Danmark er der også kommet flere indbyggere til, dog ikke i samme størrelsesorden som i Sverige.
I begyndelsen af 2017 passerede Sverige en historisk milepæl – mere end 10 millioner indbyggere, viser nye befolkningstal fra Sveriges officielle statistikbank, Statistiska centralbyrån. Sverige oplevede en befolkningstilvækst på 125.089, således at der ved udgangen af 2017 var 10.110.242 registrerede indbyggere i Sverige. Det er en stigning på 1,3 procent sammenlignet med 2016.
Til sammenligning oplevede Danmark en befolkningstilvækst på 32.421 i samme periode, således at der fra 1. januar 2018 var 5.781.190 millioner indbyggere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 0,5 procent sammenlignet med 2017.
Det er særligt i storbyerne, at tilvæksten i Sverige har været størst. Tilvæksten beror primært på høje fødselsrater og en stigende indvandring til storbyerne. Malmø oplevede en befolkningstilvækst på 5.139 personer, hvilket betyder, at der nu bor 333.633 registrerede indbyggere i Malmø. Det svarer til en procentuel stigning på 1,6.
Til sammenligning havde Stockholm den største absolutte tilvækst: 14.142 indbyggere. Det totale antal registrerede indbyggere i Stockholm er nu 949.761. Det svarer til en stigning på 1,5 procent, hvilket altså vil sige, at Malmø forholdsmæssigt har fået flere indbyggere end Stockholm.
Derudover har Sverige også passeret milliongrænser på antal mænd og kvinder, som bor i landet: I slutningen af 2016 boede der mere end 5 millioner mænd i landet, og i maj 2017 gjaldt det samme for kvinder. (News Øresund)
Læs mere: 10 millioner svenskere i 2017
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
