Hver fjerde danske børsnoterede selskab er forsvundet på fire år – i Europa topper Stockholmsbørsen værdien af nye børsnoteringer i 2025

På mindre end 20 år er antallet af børsnoterede virksomheder på den danske hovedbørs næsten halveret, og der er gået over 1.000 dage siden den seneste børsnotering. Det stik modsatte sker på Stockholmsbørsen, som med en samlet værdi svarende til 67 milliarder SEK i børsnoteringer sidste år rejste mere kapital end nogen anden børs i Europa. Nu opfordrer interessegruppen Foreningen af Børsnoterede Virksomheder (FBV) til en børsreform i Danmark, der vil motivere danske medarbejdere og pensionsselskaber til at investere i danske virksomheder. Ifølge FBV bør blandt andet pensionsselskabernes omfattende krav fra Finanstilsynet forenkles. 

Stockholmsbørsen skiller sig ud globalt

Sidste år blev der foretaget 15 nye børsnoteringer i Sverige, og Stockholmsbørsen stod for fire af Europas ti største børsnoteringer i løbet af året. I alt indbragte de 15 nyligt børsnoterede virksomheder over 67 milliarder SEK for hele året 2025, det højeste beløb i Europa. Dette viser tal fra revisionsfirmaet EY.

En af de højtprofilerede børsnoteringer var sikkerhedsfirmaet Verisure, som fik den tredjestørste børsnotering globalt og Europas største i tre år.

Siden 2007 er Nasdaq Stockholm vokset fra 279 til 363 børsnoterede selskaber. Hvis også listerne over mindre firmaer, såkaldt small cap-virksomheder, medregnes, er udviklingen steget fra 526 til 935 børsnoterede virksomheder i perioden, ifølge tal fra FBV. Derudover er mere end 130 virksomheder siden 2006 flyttet fra de svenske small cap-børser til Stockholmsbørsen.

Sveriges veludviklede kapitalmarked har tiltrukket flere danske virksomheder til at blive noteret på en af de svenske lister. I 2014 blev medicinalfirmaet Saniona det første danske selskab, som blev noteret på Stockholmsbørsen, og siden da er flere blevet tilføjet. Ved årsskiftet 2025/2026 var der i alt 11 danske virksomheder noteret på en af de svenske lister, Nasdaq Stockholm og First North Stockholm, ifølge en oversigt fra News Øresund. Derudover er der 7 danske virksomheder på Spotlight Stock Market, noteret i danske kroner.

Hver fjerde danske aktie er forsvundet i de seneste fire år

Mens Stockholmsbørsen vokser, sker det modsatte på Danmarks hovedbørs, Nasdaq Copenhagen. I 2007 var der 204 børsnoterede virksomheder på Nasdaq Copenhagen. Sidste år var antallet af virksomheder faldet til 114 virksomheder, et fald på 44 pct. Det sker samtidig med, at Stockholmsbørsen, Nasdaq Stockholm, er vokset med mere end 80 virksomheder i samme periode til 363 børsnoterede selskaber.

Bare inden for de seneste fire år er hver fjerde danske aktie ifølge Børsen enten blevet afnoteret, erhvervet af andre eller gået konkurs. Nilfisk kan blive det næste selskab, der bliver afnoteret. I december sidste år modtog de et tilbud fra German Freudenberg — et tilbud, som bestyrelsen har anbefalet, at man takker ja til, rapporterer Jyske Bank.

Der er mange forklaringer på den negative udvikling ifølge FBV, som med input fra Dansk Industri og Dansk Erhverv har udarbejdet en tredelt rapportserie med anbefalinger til at bryde trenden. Første delrapport fokuserer på, hvordan danske pensionsopsparinger kan mobiliseres gennem deregulering.

Pensionsselskaber i Danmark vender ryggen til danske virksomheder

Danske pensionsselskaber har flyttet størstedelen af deres investeringer til udenlandske aktier og ejer nu historisk set få danske børsnoterede selskaber. Kun 9 pct. af danske pensionsselskabers aktieinvesteringer er danske børsnoterede selskaber, hvilket kan sammenlignes med svenske pensionsselskaber, der har 25 pct. investeret i svenske selskaber.

Det betyder, at de danske pensionsselskaber nu kun ejer 3,2 pct. af det samlede danske marked. For 25 år siden var det tilsvarende tal 21,5 pct.

“Pensionsselskabernes passive investeringsstrategi og langt færre aktieinvesteringer i Danmark end tidligere medvirker til, at det danske børsmarked visner og gør det mindre attraktivt for danske virksomheder at blive og være børsnoteret”, skriver FBV i rapporten.

Derudover har de fire store pensionsselskaber Sampension, PensionDanmark, PFA og ATP næsten udelukkende deres danske aktieposter i de såkaldte large cap-selskaber, som udgør de 45 største børsnoterede selskaber, herunder Novo Nordisk, Mærsk og Ørsted.

For at få pensionsselskaber til at øge deres danske aktiebeholdninger, skal rapporteringskravene fra Finanstilsynet forenkles, ifølge FBV. Reglerne betyder blandt andet, at pensionsselskaber skal have dyb og indgående kendskab til deres porteføljeselskaber, herunder også via fonde. En lempelse af disse regler vil føre til, at en større andel af pensionsfondene bliver investeret i danske virksomheder samt øge mulighederne for nye børsnoteringer, forudser FBV.

“Vi siger ikke, at de skal investere alle pensionsmidler i Danmark, og selvfølgelig skal de også investere efter et godt afkast. Et godt afkast kan være kortsigtet, men der er også behov for at få et langsigtet samfundsgavnligt afkast, så der også er noget at betale pension af i fremtiden”, siger Thomas Black-Petersen, administrerende direktør for FBV i Berlingske.

Store aktiebesparelser i Sverige

Svenskernes brede interesse for aktier med mange småsparere en vigtig forklaring på den stærke udvikling i form af nye børsnoteringer på det svenske aktiemarked, ifølge den uafhængige analytiker Peter Malmqvist. Globalt skiller svenskere sig ud med en relativt høj andel af aktier i deres langsigtede opsparing, for eksempel til pension.

— Har du en velfungerende børs, hvor virksomheder gerne vil præsentere sig, så får virksomhederne adgang til kapital. Når de får adgang til kapital, kan de udvide og vokse, og når de vokser, ansætter de flere folk, så det gavner samfundet som helhed, siger Peter Malmqvist til SVT.

Flere skattereformer og skattelettelser har ført til, at Sverige i dag er et af verdens mest “aktietætte” lande. Skattesubsidierede aktiesparefonde blev indført allerede i 1978, men blev i 1984 erstattet af allemansfonder, som blev meget populære. Det var en type aktiefond med skattefrit afkast, der havde til formål at stimulere svenskerne til at spare op i fonde. Dog blev skattefritagelsen for disse fonde afskaffet i 1990 og erstattet af en skattesats på 20 pct, hvilket var lavere end den almindelige kapitalgevinstskat på 30 pct.

Da præmie-pensionen blev indført i 1994, fik pensionsopsparere mulighed for at investere 2,5 pct. af deres løn i fonde; dermed blev alle svenskere indirekte aktionærer. I 2012 indførte man investeringsopsparingskontoen (ISK), som ikke har skat på kapitalgevinster. I stedet betaler opspareren en årlig fast skattesats, der er baseret på værdien af aktiver og indskud.

I 2025 blev der indført et skattefrit loft på 150.000 SEK på en ISK-konto, som blev hævet til 300.000 i januar i år. Det betyder, at kun opsparinger, der overstiger 300.000 kroner per person, beskattes med en fast sats.
(News Øresund)