Hyresgästföreningen: Flere svenske boligpolitiske forslag er allerede en realitet i Danmark

Hyresgästföreningen – som er søsterorganisation til danske Lejernes Landsorganisation – mener, at dansk boligpolitik er særligt interessant for Sverige, da flere politiske forslag rejst i Sverige allerede er en realitet i Danmark. Det skriver foreningen i sin nye rapport “Hvad kan svensk boligpolitik lære af Danmark?”

I rapporten bemærker lejerforeningen, at de største forskelle ligger på områder som husleje og ejendomsbeskatning. Men begge landes boligpolitik er et “kludetæppe af forskellige ideer, redskaber og regler, der peger i forskellige retninger”, og det er “vanskeligt at få øje på en bevidst og langsigtet strategi på boligområdet”.

På trods af at danskerne bruger flere penge på boligpolitik, 1,5 pct. af BNP mod 0,9, står de stort set over for de samme problemer som Sverige. Ifølge rapporten gælder det især boligmangel i vækstområder, hastigt stigende boligpriser, vanskeligheder med at bygge nye billige lejeboliger og stærkt forgældede husstande.

Friere husleje betyder ifølge lejerforeningen højere husleje

Samtidig er dansk boligpolitik interessant for Sverige, mener lejerforeningen. Mange politiske forslag, som bliver rejst i den svenske debat, er allerede er en realitet i Danmark, såsom fri huslejefastsættelse (for boliger bygget efter 1991). Dette har ført til “betydeligt højere huslejer” for nybyggeri sammenlignet med ældre boliger.

På landsplan er huslejen ca. 36 pct. højere for boliger, der er taget i brug efter 1992, og i København hele 50 pct.

Velstående almennyttighed takket være kooperativt ejerskab

På den anden side er Danmarks almennyttighed velstående og mere uafhængig end den svenske, da den i vid udstrækning ejes af kooperativer i stedet for af staten og/eller kommunen. Det har ifølge lejerforeningen bidraget til, at “almennyttigheden er forblevet relativt intakt over tid”, mens store dele af de svenske almene boliger er blevet solgt eller ombygget.

Danskerne beskatter fast ejendom i højere grad

Mens kun fire EU-lande har højere ejendomsskatter end Danmark, ligger Sverige i den lave ende af listen. Danske boligejere betaler som udgangspunkt ingen kapitalgevinstskat, men mere omfattende ejendomsskat i form af ejendomsværdibeskatning og grundskyld.

Selvom der er planlagt en ændring af ejendomsskatten til næste år, som formentlig vil medføre lavere skat for de fleste, skriver lejerforeningen, at en dansker i dag betaler 53.000 kr. for et hus til en værdi af omkring 5 mio. kr. eller 22.750 kr. for en lejlighed. Det tilsvarende beløb i Sverige er 8.874 SEK.

Hele Hyresgästföreningens rapport kan læses her. (News Øresund)

FAKTA: Ejerforhold for svenske og danske boliger

I Danmark er der hovedsageligt tre forskellige ansættelsesformer:

• Ejerboliger
• Udlejningsboliger
• Andelsboliger

I Danmark ejer 57 pct. af befolkningen deres bolig. Inden for denne kategori er den dominerende form “enfamiliehuse” med en andel på knap 80 pct. Resten er rækkehuse og lejligheder, med omtrent samme andel hver.

40 pct. af lejeboligerne består af almene boliger, der administreres af private, almennyttige selskaber. Den samme andel består af private udlejere. Ud over disse hovedformer udgør såkaldte andelslejligheder ca. 15 pct. af lejemassen.

Andelslejligheder er en blandet form, som har visse ligheder med den svenske bostadsrätten, men som normalt indgår i udlejningssektoren i Danmark. Bag andelslejlighederne står en “andelsboligforening”, der ejer og driver ejendommen.

En forskel i forhold til de svenske bostadsrätter er, at danske andelslejligheder ikke kan sælges frit til markedspris. I stedet fastsættes prisen efter andelslejlighedsloven i lyset af foreningens økonomi og ejendommens værdi, hvilket igen sætter en øvre grænse for prisen.

I Danmark er det også relativt almindeligt med “ejerlejligheder”, hvilket betyder, at du ejer din egen lejlighed, ikke kun brugsretten. Det betyder, at du for eksempel kan sælge, pantsætte eller udleje den uden tilladelse, ligesom et parcelhus.

Siden 1. maj 2009 har denne mulighed også eksisteret i Sverige. I 2021 oversteg antallet af registrerede og færdigbyggede ejerlejligheder 3.000.

I Sverige er der også tre hovedformer for ansættelse:

• Äganderätt (ejerboliger)
• Bostadsrätt (mellemled mellem ejet og lejet bolig)
• Hyresrätt (udlejningsboliger)

I Sverige bor omkring 50 pct. af befolkningen i etageejendomme, hvor fordelingen er 58 pct. lejeboliger og 42 pct. lejer-ejede lejligheder.

40 pct. bor i et parcelhus med ejerskab. Resten bor ifølge SCB, Sveriges statistikmyndighed, i “bygninger, der ikke primært er beregnet til boliger, i særlige boliger, eller hvor der mangler oplysninger om boligen.”

Lejemål betyder, at man lejer en lejlighed af en udlejer, der ejer en eller flere ejendomme med lejeboliger.

Indehaveren af en bostadsrätt er medlem af en bostadsrättsförening, som ejer en ejendom med lejligheder, og hvor hvert medlem har sin egen lejlighed. Ejerskabet omfatter brugsret til lejligheden samt en andelsret i foreningen. En ejerlejlighed kan normalt sælges på det åbne boligmarked, men køberen skal godkendes af foreningen.

Kilder: Hyresgästföreningen, Boverket, SCB, Øresunddirekt, Magnusson & Jönsson (2022)