Ingen løste grænsehindringer i Øresundsregionen det sidste år – bortset fra de coronarelaterede

Det er ikke muligt at løse problemet med, at studerende på danske lærlingeuddannelser ikke kan få en praktikplads i Sverige, så Grænsehindringsrådet er tvunget til at afskrive det. I løbet af året blev ingen andre ikke-coronarelaterede grænsebarrierer, der specifikt gælder for Øresundsregionen, løst, men nogle er godt på vej. Dette fremgår af Grænsehindringsrådets aktivitetsrapport for 2019/2020.

Grænsehindringsrådets mål er hvert år at fjerne eller – hvis det er umuligt – afskrive 8-12 grænsehindringer i hele Norden. Hidtil i år er otte afsluttet, hvoraf seks betragtes som løst. En af dem påvirker hele Norden og handler om, at kommunikationen mellem svenske myndigheder og svenske borgere, der bor i resten af ​​Norden undertiden er brudt sammen. Det anses nu for at være løst af Grænsehindringsrådet, da et nordisk projekt er i gang for at lette digital kommunikation mellem landene. I praksis vil det dog tage et par år, før projektet er i havn.

En anden hindring, der er ved at blive løst, vedrører danske og norske sommerhusejere i Sverige. Indtil videre har de ikke været i stand til at få et samordningsnummer, dvs. alternativet til et socialsikringsnummer for personer, der ikke er indskrevet i folkeregistret i Sverige, og har derfor stødt på mange praktiske problemer, når de for eksempel ønskede at oprette el-, tv- og internetaftaler. Men en lovændring er i gang i Sverige, selv om det er uklart, om den kan træde i kraft allerede den 1. januar, som tidligere nævnt.

– For to uger siden var vi i kontakt med ministeriet, og sagen er stadig under forberedelse. De kunne ikke give et svar i øjeblikket om, hvornår det vil komme op på Riksdagen, siger Sandra Forsén, seniorrådgiver for grænsebarrierer i Nordisk Ministerråd, til News Øresund.

Nordiske grænsependlere, der ønskede at tage orlov til en politisk opgave derhjemme, har indtil videre ikke haft ret til dette. Men det er ved at ændre sig mellem Danmark og Sverige gennem en aftale, der giver folk, der bor i et land og arbejder i et andet ret til orlov for at løse lokale og regionale politiske opgaver. De svenske statsministerium arbejder i øjeblikket på spørgsmålet.

En grænsehindring, som i modsætning til disse ikke kunne løses, og som Grænsehindringsrådet derfor afskriver, er, at folk, de læser på en dansk lærlingeuddannelse, ikke kan komme i praktik i Sverige. Problemet er, at lærlinge i Danmark ikke modtager studietilskud til praktikopholdet, men at det er normalt at arbejdsgiveren, betaler en eller anden form for praktikløn. Svenske arbejdsgivere gør det dog ikke, fordi lærlingen i stedet modtager svenske studietilskud. I praksis bliver det derfor svært for en dansk lærling at være i praktik i Sverige, da vedkommende ikke har ret til svenske studiestipendier.

Ud over de sædvanlige grænsehindringer har en del af Grænsehindringsrådets arbejde i 2020 været at håndtere situationen med coronapandemien og dens indvirkning på det nordiske samarbejde. De nordiske grænseregionale informationstjenester og Info Norden har bidraget til at kortlægge de forstyrrelser i fri mobilitet, der er opstået på grund af landenes forskellige strategier til håndtering af coronakrisen, og ifølge de seneste tal er der 41 i hele Norden, hvoraf 22 er løst og 19 står tilbage.

(News Øresund – Anna Palmehag)

Fakta: Dessa gränshinder som rör Öresundsregionen eller hela Norden arbetar Gränshinderrådet vidare med:

• Arbetspraktik i ett annat nordiskt land
• Nordiska undersköterskor i Danmark – beviljande av behörighet/autorisation som social- og sundhedsassistent
• Nationella begränsningar på forskningsmedel
• Flytt för institutionaliserade personer
• Olika krav på märkning av läkemedel och olika krav på språk för bipacksedel
• Man kan inte få närståendepenning om inte både vårdare och den sjuke är försäkrade i Sverige
• Utbetalningar av sociala förmåner vid tvivel om vilket land som har betalningsansvaret
• Skillnad i när uttag av svensk föräldrapenning måste ske för att inte rätten till den ska gå förlorad
• Bortfall av föräldrapenning vid tidsbegränsat arbete
• Långa handläggningstider i EU-ärenden
• Rätt till tjänstledighet för politiskt uppdrag från arbete i annat nordiskt land
• Samordningsnummer till utländska fritidshusägare i Sverige
• Koncernbidrag över gränserna i Norden
• Kreditvärdighet, för t.ex. gränspendlare i Norden
• Beslut om skuldsanering i bosättningslandet utan effekt i arbetslandet
• Krav på personnummer och ID-handlingar ett problem för gränsgångare

Dessutom undersöks om beskattning av kulturarbetare åter kan tas upp på listan.