Arbejdsmarked
Unge hårdest ramt af arbejdsløshed under coronakrisen i Danmark
Under coronakrisen er det frem for alt blandt de 25-29-årige danskere, som arbejdsløsheden stiger. Arbejdsløsheden i Danmark var højest i maj, hvor 5,2 procent af arbejdsstyrken var ledige. I september var det 4,5 procent. For de unge var arbejdsløsheden oppe på 10,3 procent i juli måned, men er nu faldet til 8,3 procent, hvilket stadig er højest af alle aldersgrupper.
Arbejdsløsheden blandt gruppen 25-29-årige er højest af alle aldersgrupper. I september var den 8,3 procent, hvilket kan sammenlignes med 6,7 procent i september sidste år.
– Det rammer især de 25-29-årige, fordi de skal ud at have deres første job. Det er svært, når arbejdsmarkedet har været frosset ned, siger Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet til DR Nyheder.
Den samlede arbejdsløshed i Danmark steg hurtigt i starten af coronapandemien i april og maj, da det danske samfund var delvist lukket ned. I takt med at samfundet lukkede op faldt arbejdsløsheden, men ligger stadig på et højere niveau end for et år siden. I september var arbejdsløsheden 4,5 procent, hvilket er et procentpoint højere end i september 2019, men 0,7 procentpoint lavere end i maj 2020.
Coronakrisen har ramt Region Hovedstaden hårdere end Region Sjælland. I Region Hovedstaden var arbejdsløsheden 4,9 procent i september 2020, 1,3 procentpoint højere end i september 2019, men 0,5 procentpoint lavere end i maj 2020. Arbejdsløsheden i Region Sjælland var 4,0 procent i september 2020, kun 0,8 procentpoint højere end i september 2019, men 0,9 procentpoint lavere end i maj 2020.
Også i Skåne er den samlede arbejdsløshed steget under coronapandemien. I oktober var den 10,9 procent, 1,5 procentpoint højere end i oktober 2019. Arbejdsløsheden i Skåne nåede en top i juli, hvor den var 11,5 procent, men som i Danmark er niveauet faldet siden da.
(News Øresund)
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
