Interessen for Hjemmeværnet stiger i Sverige og Danmark

Både det svenske og danske hjemmeværn vokser i rasende fart. Den svenske rikshemvärnschef Mattias Ardin udtrykker i Sydsvenskan, hvordan den øgede interesse indikerer en høj forsvarsvilje.

Hjemmeværnet fungerer som en ekstra ressource i samfundet i tilfælde af naturkatastrofer, ulykker eller andre trusler. Enhederne består af frivillige civile, der ifølge Försvarsmakten årligt gør tjeneste nogle dage eller uger.

Siden Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine i 2022 er interessen for Hjemmeværnet steget, og den svenske styrke er vokset med 2500 soldater, rapporterer TT. Rikshemvärnschef Matthias Ardin mener dog, at antallet kunne have været endnu højere. Han forklarer, at de ikke har kunnet modtage alle, der ønsker at gøre tjeneste, og derfor skal rekrutteringsprocessen effektiviseres. Der er 22.610 svenske hjemmeværnssoldater på nuværende tidspunkt, og målet er 26.000 soldater inden 2030.

For at gøre det lettere for ansøgere, der ikke har gjort militærtjeneste, investerer man nu flere forskellige steder i kortere kurser i “Frivillig militær træning”. Værnepligt eller militær træning er generelt ikke et krav for tjeneste i Hjemmeværnet, men er påkrævet for kamptjeneste. Hjemmeværnet vil også blive moderniseret, og man er i gang med at udskifte størstedelen af enhedernes udstyr.

Største stigning siden Den Kolde Krig

Parallelt med udviklingen i Sverige vokser viljen til at forsvare sig også på den anden side af sundet. Sidste år oplevede man den største stigning i antallet af nye rekrutter til det danske hjemmeværn siden 1983. Hans Andersen (Venstre), politisk ansvarlig for Hjemmeværnet,beskriver i en pressemeddelelse, hvordan der nu er en større tilstrømning af frivillige end under invasionen af Ukraine. Alene i 2025 meldte 2.314 danskere sig til Hjemmeværnet; ifølge TT en stigning på 43 pct. fra året før. Danmarks mål er at have 20.000 frivillige soldater inden 2028.

(News Øresund)