Følg os på

Danmark

Lægemiddelbranchen: Succes i Danmark og krise i Sverige

Publiseret

 

Tablets, Oral Insulin, Novo Nordisk

I Danmark er lægemiddeleksporten øget fra 38 milliarder kroner i 2005 til 71 milliarder kroner sidste år. Pressefoto: Novo Nordisk.

Mens fremgangen fortsætter for den danske lægemiddelindustri er Sverige dårligst i klassen. Det viser en ny analyse fra Øresundsinstituttet. I analysen sammenlignes lægemiddelbranchen i 16 europæiske lande. Analysen peger på det danske fonds- og stiftelsesejerskab som en årsag til fremgang. I Sverige har ejerskabet i de største lægemiddelselskaber forladt landet med store lukninger til følge.

Den svenske lægemiddeleksport gik sidste år tilbage med en milliard til modsvarende 47 milliarder danske kroner. Det er det dårligste niveau i ti år. I Danmark er lægemiddeleksporten øget fra 38 milliarder kroner i 2005 til 71 milliarder kroner sidste år. Alene i 2013 steg den danske lægemiddeleksport med fire milliarder kroner.

Sammenligningen mellem de 16 lande viser, at antallet ansatte i lægemiddelbranchen i Sverige faldt med godt 40 procent mellem 2003 og 2012. Det er dårligst i klassen.

I Danmark er antallet beskæftigede i lægemiddelbranchen øget fra 11.560 personer i 2000 til 21.150 personer. Alene det seneste år er der skabt 1.611 nye lægemiddeljob i Danmark. Og hvis branchegiganten Novo Nordisks planer holder, vil branchen øge til 27.000 ansatte indenfor otte år.

I Sverige er antallet ansatte i lægemiddelbranchen faldet fra 21.230 ansatte i 2001 til 10.787 ansatte. Alene i 2013 forsvandt 1.416 stillinger.

”Fejlen kan ikke forklares med dårligt held,” skriver analysens forfatter, Øresundsinstituttets senioranalytiker Anders Olshov.

Han peger på, at forudsætningerne i Danmark og Sverige er sammenlignelige. En stor forskel findes dog, når det gælder ejerskabet. I Sverige var de to store lægemiddelselskaber Astra og Pharmacia børsnoterede og blev solgt til udlandet af sine tidligere ejere, Wallenbergfamilien og den svenske stat. I Danmark er de store lægemiddelselskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Ferring kontrollerede af fonde, som betyder, at den danske indflydelse består trods det, at de to førstnævnte selskaber er børsnoterede.

Siden år 2000 har AstraZeneca mindsket sin svenske medarbejderstyrke med 5.100 personer, et fald på 46 procent.
AstraZeneca har nedlagt sine forsknings- og udviklingsafdelinger i Lund og Södertälje. I Lund er dele af beskæftigelsen dog reddet med bygningernes overtagelse af fondsejede Medicon Valley gennem en donation fra byggevirksomheden PEABs hovedejer Mats Paulsson og gennem aktive indsatser fra Lunds Universitet og Region Skåne.

For Novo Nordisk har udviklingen været den modsatte. Antallet ansatte i Danmark er siden år 2000 øget med 96 procent eller 8.435 personer til 17.202. Frem til år 2022 planlægger virksomheden at ansætte yderligere 6.000 personer alene i Danmark. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik1 dag ago

Formanden for Dansk Folkeparti taber retssag om injurier

Fredag kom afgørelsen i retssagen, som Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt rejste mod Radikale Venstres partiformand Martin Lidegaard. Retten på...

Valg i Sverige1 dag ago

Svenske Riksdagen siger nej til Andersson som statsminister

Der er gået lidt over en måned siden det svenske valg. Torsdag blev det første statsministervalg afholdt, hvor Riksdagen valgte...

Erhverv1 dag ago

Innovationsbureauet Vinnova ønsker at investere milliarder i syv teknologier – AI først på markedet

Det svenske innovationsagentur Vinnova foreslår syv statslige accelerationsprogrammer for strategiske teknologier og har øget statslige investeringer i forskning og udvikling...

Norden1 dag ago

Øget fokus på innovation og konkurrenceevne i STRING Megaregions nye strategi

Det tysk-dansk-svensk-norske samarbejde STRING Megaregion har vedtaget en ny strategi. Ud over en grøn megaregion og udvidet infrastruktur mellem Hamborg...

Øresund1 dag ago

Ny dansk kæmperegion vil påvirke Øresundssamarbejdet fremover

Et rekordstort antal pendlere og rejsende krydser lige nu sundet. Øresund har tillige udviklet sig til at være Nordens mest...

Erhverv1 dag ago

Startup i Malmø har hele Norden som platform

To af grundlæggerne går stadig på gymnasiet. Ikke desto mindre har Malmø-startuppen ReloopDesign, en nordisk platform for cirkulær handel, omkring...

Sverige2 dage ago

Malmö Airport tilbyder direkte flyrute til Visby

Det gotlandske flyselskab Brommaflyg annoncerer, at de i marts næste år vil lancere en direkte flyrute mellem Malmö Airport og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.