Lav beskæftigelse blandt nyankomne i Skandinavien efter 10 år, viser ny rapport – men den er lavest i Danmark

Uanset etableringsstrategi tager det lang tid for nyankomne at etablere sig på arbejdsmarkedet i Sverige, Danmark og Norge. Men i Danmark er beskæftigelsesfrekvensen blandt nyankomne lavere end i Sverige og Norge, både på kort og lang sigt. Det viser en ny rapport fra Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk värdering (IFAU), der har undersøgt landenes etableringsindsats og resultatet på arbejdsmarkedet for deltagerne. Beskæftigelsesniveauet og arbejdsindkomsterne blandt flygtninge og deres familier er betydeligt lavere sammenlignet med gennemsnittet for befolkningen, selv efter 10 år i landet, især blandt kvinder.

Alle tre lande har modtaget mange flygtninge i de seneste årtier og har alle omfattende etableringsprogrammer med forskellige fokusområder. I Danmark er der stort fokus på hurtig beskæftigelse, og nyankomne indvandrere får ofte en erhvervserfaring, mens de i Sverige og Norge oftere tilbydes løntilskudsbeskæftigelse og uddannelse, viser rapporten. Men uanset strategi tager det lang tid for nyankomne at etablere sig på arbejdsmarkedet. Efter mere end 10 år er kun 55-65 pct. af mændene og mellem 45-55 pct. af kvinderne blevet ansat, ifølge rapporten. Men Danmark skiller sig ud. Undersøgelsen viser, at beskæftigelsesfrekvensen er højest i Norge de første år for både mænd og kvinder, men efter ca. 10 år i landet er beskæftigelsen i Sverige og Norge på omtrent samme niveau. I Danmark er beskæftigelsesniveauet derimod lavere end i nabolandene, både på kort og lang sigt. Rapporten bemærker, at de, der har haft subsidieret beskæftigelse, er mere tilbøjelige til at blive ansat på længere sigt, mens forholdet mellem erhvervserfaring og beskæftigelse er svagere, men positivt. (News Øresund)