Sverige
Malmøs indbyggere bliver rigere – haler ind på landsgennemsnittet
Velstanden stiger i Malmø, og det sker hurtigere end i resten af Sverige. Snart vil indbyggerne i Malmø få en økonomi på niveau med landsgennemsnittet, forudser samfundsforsker Tapio Salonen ved Malmø Universitet, som blev interviewet af Sydsvenskan.
I det seneste årti har Malmø halet ind på resten af landet, og det går hurtigere og hurtigere, siger Tapio Salonen, der har haft Malmø under lup i 30 år, til Sydsvenskan.
Når tallene bliver korrigeret for inflation har alle grupper været bedre stillet, hvilket ikke var tilfældet i 00’erne og 10’erne. I følge definitionen af “lav økonomisk standard” var der i 2008 næsten 30 pct. fattige, hvilket indebærer en disponibel indkomst på 60 pct. eller mindre end medianen i Sverige. Kløfterne voksede, og for folk med lavindkomst var det endnu værre. Denne tendens er vendt, og andelen af fattige husholdninger er faldende. I dag er tallet for husstande med lav økonomisk standard 22 pct.
I statistikken er der en række faktorer, der viser udviklingen:
- Fra 90’erne og frem til 2010 mistede den gennemsnitlige indbygger i Malmø indkomst sammenlignet med andre svenskere, og i 2010 var forskellen næsten 3.000 svenske kroner. I dag ligger niveauet på 2100 kroner.
- Det såkaldte balancemål registrerer hvor mange husholdninger med henholdsvis stærk og svag købekraft, der er. Balancemålet er større i Malmø end i sammenlignelige byer, men er samtidig også støt faldende – fra 1,72 i 2012 til 1,38 i 2022. I Stockholm og Göteborg var det henholdsvis 0,52 og 0,99 i 2022.
- Beskæftigelsesfrekvensen er højere end længe samt højere end landsgennemsnittet. I 2023 var det 70,8 i Malmø sammenlignet med 69,4 i hele landet. Ifølge Tapio Salonen skal man tilbage til Kockums-tiden (værftet i Malmø) for at finde de samme tal.
At Malmø klarer sig bedre nu, skyldes en række ting; men nogle af de faktorer, som Tapio Salonen fremhæver, er en høj tilstrømning af unge og højtuddannede til Malmø, som dermed betaler kommunal skat, samt at flere virksomheder og myndigheder etablerer sig i byen.
(News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
