“Når virksomheder går ind i et andet nordisk land, bør man sørge for at inkludere et bestyrelsesmedlem fra det andet land”

Der er meget at lære mellem de nordiske lande, når det gælder bestyrelsesarbejde. Det kom frem, da det nordiske bestyrelsesnetværk SelectionF arrangerede et møde i København i sidste uge. Et par eksempler er den svenske nomineringskomité, der foreslår nye bestyrelseskandidater til årsmødet, og fordelen for mindre virksomheder ved at inddrage et bestyrelsesmedlem fra det andet nordiske land, man ønsker at ekspandere til.

De nordiske lande har en tradition for at handle med hinanden. Der er også mange ligheder, såsom sprog, kultur og politiske systemer. Men der er også forskelle. Det understregede Helle Ahlenius Pallesen, direktør for Øresundsadvokater og bl.a. bestyrelsesmedlem i Svensk-Dansk Kulturfond, da hun talte på konferencen. For mange mindre virksomheder bliver det første skridt uden for deres eget land ofte taget i et andet nordisk land, siger hun. En måde, hvorpå virksomheder kan få indsigt i et nyt marked og dets love og regler, kan være at inddrage et bestyrelsesmedlem fra det nye land.

– Mit budskab er, at når virksomheder går ind i et andet nordisk land, skal de sørge for at inkludere et bestyrelsesmedlem fra det andet land. For eksempel, hvis en dansk virksomhed går ind i Sverige, så sørg for at få en svensker med i bestyrelsen. Jeg har set så mange virksomheder, der har forsøgt at starte et kontor, en salgsafdeling og har ansat sælgere, og så blev det forkert. Mit budskab er at starte oppefra. Tag ikke den faste bestyrelse med over sundet, men udnævn en ny bestyrelse med lokale folk, som kender markedet og ved, hvem de skal have fat i, sagde hun.

Det fremgik, at der også er forskelle mellem landene i det mere praktiske bestyrelsesarbejde, herunder hvordan man følger dagsordenen, og hvordan man vælger bestyrelsesmedlemmer. Helle Ahlenius Pallesen tror, at den svenske nomineringskomité, som er en arbejdsgruppe, der stiller forslag til årsmødet om, hvem der skal vælges til bestyrelsen, også kan være relevant for de andre nordiske lande.

– En nomineringskomité er et godt og billigt system, sagde hun og fortsatte:

– Den kan fokusere på at få kvinder ind og få et mix i bestyrelsen. Fordelen er også, at hvis man allerede sidder i bestyrelsen, så har man også en nomineringskomité at henvende sig til. Det er et værktøj, som vi kan bruge i hele Norden, sagde hun.

Bestyrelsesarbejde er tidskrævende og skal være umagen værd
Sanna Suvanto-Harsaae, professionelt bestyrelsesmedlem med erfaring fra blandt andet SAS, Finnair og BoConcept, gav flere perspektiver på arbejdet i en bestyrelse. Det omfattede forskelle mellem lande, hvor danskere ikke er så bekymrede, når forholdene ændrer sig, de ændrer strategi, mens svenskere udarbejder en risikoanalyse for at være opmærksomme på, hvad der kan ske. Det er små, men vigtige forskelle og forskellige måder at håndtere udfordringer på, siger hun. Hun understregede også, at der i Finland er en særlig godtgørelse for bestyrelsesmedlemmer, der kommer udefra.

– I Finland har man fundet en interessant ting, nemlig en mødegodtgørelse, der er højere for udenlandske deltagere. Det viser, at folk er klar over og værdsætter, at det tager mere tid. Det fungerer godt, siger hun.

Når det gælder engagement i internationale bestyrelser, mener Sanna Suvanto-Harsaae også, at kandidaterne bør spørge sig selv, om de virkelig ønsker at gøre dette. Hendes erfaring er, at man ikke skal gøre det, fordi det er godt for CV’et, eller fordi man burde, for det tager meget tid. Samtidig er der mange muligheder i Europa, og hendes råd er at skræddersy sit CV og sin elevatortale ud fra sine strategiske evner snarere end konkrete resultater som i en jobsøgning.

– Et vigtigt råd til en person, der tager en bestyrelsespost generelt, er at tjekke, om dine værdier og virksomhedens værdier stemmer overens. Det kan være godt, hvis der er en stærk ejer af virksomheden, for så er værdierne ofte tydeligt synlige, siger hun.

Geopolitikkens indtog i bestyrelseslokalet

Virksomheder står i øjeblikket over for mange udfordringer og forandringer der sker i et hastigt tempo. En bestyrelse, der ikke kan håndtere alle de aktuelle spørgsmål, er ikke en støtte for ledelsen, sagde Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister i Danmark og nu professionelt bestyrelsesmedlem.

– Kompleksiteten er høj. Derfor er vi nødt til at have mere komplekse bestyrelsesdiskussioner og bestyrelsessammensætning, sagde hun og tilføjede:

– Alle mine bestyrelser har været påvirket af Rusland. Det var som et godstog, der kom ind i bestyrelserne og sagde, ok, I vil måske ikke beskæftige jer med geopolitik, men geopolitik har ringet jer op, og I er nødt til at finde svar. Det sker lige nu, og det er en interessant forandring. Der er meget få bestyrelseslokaler, der ikke er blevet påvirket af denne forandring.

Nonprofitorganisationen SelectionF, som arrangerede mødet, og hvor Helle Thorning-Schmidt også er bestyrelsesmedlem, har til formål at øge antallet af kvindelige kandidater til bestyrelser. Helle Thorning-Schmidt fremhævede flere af sine egne synspunkter om emnet.

– Jeg gider ikke høre på, at folk ikke vil vælges, fordi de er kvinder. Mænd var faktisk ret tilfreds med at blive valgt, fordi de var mænd i tusindvis af år, så vi kan tage de næste hundrede år. Hvis en bestyrelse siger, at vi er nødt til at få kvinder i bestyrelsen, er det helt i orden, at jeg bliver valgt på grund af det. Det er legitimt, og vi har kvalifikationer, der skal opfyldes, så det er ikke et issue, siger hun.

Hun vil også gerne aflive myten om, at kvinder ikke vil have andre kvinder i bestyrelser, og ser det som næste skridt at få mændene til at indlede diskussionen om, hvorvidt en virksomhed har en majoritetskultur eller ej.

Påfør ikke alle krav til børsnoterede selskaber

Med hensyn til krav til virksomheder gav Adam Kostvál, europæisk noteringschef hos Nasdaq, udtryk for, at de ikke kun bør være rettet mod børsnoterede virksomheder, men også mod unoterede virksomheder.

– Børsnoterede virksomheder skaber flere jobs, de bliver udfordret af bestyrelsen og investorerne til at vokse mere. Diversitet er supervigtigt, men andre regler er også vigtige. Fokuser ikke kun på krav til børsnoterede virksomheder, man er nødt til at have en holistisk tilgang. Ellers risikerer man, at det bliver et tab for samfundet, hvis virksomheder vælger ikke at blive børsnoteret, fordi der er for mange regler. Så forbliver virksomhederne private, og væksten afspejles ikke i pensionskapitalen og i vores husholdninger, siger han.

SlectionF er en nonprofitorganisation, der opererer i Sverige, Danmark og Norge for at formidle kontakt mellem kvindelige bestyrelseskandidater og virksomhedsbestyrelser.

(News Øresund – Jenny Andersson)