Integration
Nordisk Ministerråd får nyt samarbejdsprogram: “Nordiske værdier” skal spredes til hele verden
Den urolige verden omkring os med blandt andet klimaforandringer og krige i nærområdet er udgangspunktet for de 14 nye sektorpolitiske samarbejdsprogrammer, som skal være retningsgivende for regeringssamarbejdet i Nordisk Ministerråd frem til 2030. De blev lanceret af Sveriges nye Nordenminister Jessica Rosencrantz (M) på Nordisk Råds årlige session i Reyjkavik den 28.-31. oktober.
Visionen om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030, som blev vedtaget i 2019, gælder stadig og er nu prioriteret som et af samarbejdsministrenes tre mål. Derudover bliver det lettere at bevæge sig over grænserne samt at bo, studere eller arbejde i Norden. “Nordiske værdier” skal også udbredes til verden gennem projektaktiviteter, vidensudveksling og stærke samarbejdsrelationer i Nordens nærområder og, i nogen grad, i udvalgte dele af verden.
Nordisk Råd er de nordiske parlamenters samarbejdsorgan og består af 87 medlemmer fra de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland. Nordisk Ministerråd består, til trods for navnet, af tolv ministerråd, hvor samarbejdsministrene, på statsministrenes vegne, er ansvarlige for koordineringen.
Sverige har i år formandskabet for Nordisk Ministerråd, mens Island har formandskabet for Nordisk Råd.
Ministrenes samarbejdsprogrammer er baseret på input fra erhvervslivet, forskningsverdenen, civilsamfundet, de unge og ikke mindst det parlamentariske samarbejde i Nordisk Råd. Programmerne gælder for perioden 2025-2030 med en evaluering midtvejs.
(News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

