Ny rapport: Svensk byggekrise kan koste 1.000 milliarder kroner i 2030

Stockholms Handelskammare har i samarbejde med WSP i en ny rapport beregnet, hvad den reducerede byggeprocent kan betyde på lang sigt. Hvis der ikke gribes ind, viser beregningerne, at nedturen, afhængigt af om den lander i et mildere eller dybere krisescenarie, kan betyde et produktionstab på mellem 413-1.060 mia. svenske kroner for landet som helhed i perioden 2023-2030. For hovedstadsregionen, Stockholms og Uppsala län forventes underskuddet at blive 165-343 mia. kroner. 

Rapporten viser tre forskellige scenarier kaldet: “boligbehov”, hvor investeringerne udvikler sig i takt med vækstpotentialet, “mild krise”, med et opsving i byggeriet, så investeringerne gradvist vender tilbage til niveauet fra 2022 frem til 2030, og “dyb krise”, med et kriseforløb svarende til udviklingen under krisen i 1990’erne.

Stockholm Handelskammare efterlyser nu tiltag, som kan stimulere byggeriet.

– Dette er en alarmerende rapport. Nu må politikerne vågne op, siger Andreas Hatzigeorgiou, administrerende direktør for Stockholms Handelskammare, i en kommentar til DN.

(News Øresund)