Følg os på

Danmark

Nyt dansk initiativ for flere kvinder i nordiske bestyrelser

Publiseret

 

Mie Krog presenterar Selection F hos Sydsvenska Handelskammaren i Malmø. Foto: News Øresund

En ny digital rekrutteringsplatform skal synliggøre danske, norske og svenske kvindelige kandidater til bestyrelsesarbejde i hele norden. Initiativet, SelectionF, er startet i Danmark, hvor over halvdelen af bestyrelserne kun har mandlige medlemmer ifølge et white paper fra AIMS International Danmark. Mandag aften blev SelectionF præsenteret på et møde ved Sydsvenska Handelskammaren.

– Det der med at sidde og vente på, at der kommer nogen og spørger om man vil være med i en bestyrelse; det er en dårlig idé, sagde Mie Krog, professionelt bestyrelsesmedlem og en af grundlæggerne bag SelectionF.

Det er en kold novemberaften og Mie Krog holder et oplæg hos Sydsvenska Handelskammaren i Malmø. Omkring tyve specielt inviterede danske og svenske kvinder er kommet for at høre mere om mulighederne med bestyrelsesarbejde på den anden side af Øresund.

For nogle år siden lavede Mie Krog et opslag på LinkedIn om, at hun var klar til flere bestyrelsesposter, og efter seks måneder var hun blevet kontaktet af 10 til 15 virksomheder, som ledte efter nye bestyrelsesmedlemmer.

– Typisk har man rekrutteret gennem netværket – spurgt i golfklubben, jagtklubben eller sejlklubben, når man har skulle rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. Flere og flere virksomheder begynder at indse, at de bliver nødt til at gå ud og lede efter nye kompetencer andre steder, fortalte Mie Krog på mødet ved Sydsvenska Handelskammaren.

Hun så behovet for at synliggøre flere kvindelige bestyrelseskandidater og har været med til at starte fem grupper i Danmark med 25-30 kvinder i hver og sammen har de fået omkring 300 bestyrelsesposter i løbet af et par år. Nu lanceres en ny online platform, SelectionF, hvor det er muligt at søge efter nye kompetencer til bestyrelserne.

­– Det skal være lige så let som Tinder, sagde Mie Krog med et smil og fortsatte:

­– Men uden billeder og alder. Det vigtige her er kompetencerne. Man skal kunne søge selv og finde nye kompetencer til sin bestyrelse.

Af alle bestyrelsesposter i Danmark besiddes 79 procent af mænd. 54 procent af bestyrelserne består kun af mænd og i syv af ti af de bestyrelser, hvor der også er kvindelige medlemmer, er der kun én kvinde, ifølge Mie Krog. Tallene kommer fra et white paper fra AIMS International Danmark, der har kortlagt de danske bestyrelser.

Hun mener at diversitet er kommet på dagsordenen i Danmark i dag, men at der stadig er lang vej. Og det handler ikke kun om bedre kønsfordeling, men også om at få flere forskellige kulturer ind i bestyrelserne. Det er en af grundene til, at SelectionF også skal indeholde kandidater fra Sverige og Norge. Ifølge Mie Krogs vurdering er der kun omkring 10 000 aktive kvindelige bestyrelsesmedlemmer i hele Norden.

­– I kan godt se, at vi skal have mange poster, hvis vi skal udligne det billede lidt.

Derfor mener Mie Krog, at det er vigtigt at synliggøre flere kompetente kvinder. Med den digitale rekrutteringsplatform skal det blive lettere at få mere diversitet i bestyrelserne. Der er allerede 200 kandidater i databasen og i starten af næste år intensiveres arbejdet. Bag initiativet står blandt andet også tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt, som nu har en karriere som professionel bestyrelseskvinde.

Handelskammaren har taget initiativ til den såkaldte 100-listen med kvindelige potentielle kandidater til bestyrelser og advisory boards i Sydsverige og mødet var blandt andet rettet mod disse kvinder. Medarrangør til mødet var også Helle Ahlenius Pallesen, direktør for Øresundsadvokater, som talte om forskelle på bestyrelsesarbejdet i Danmark og Sverige. En analyse af det tværgående bestyrelsesarbejde, som Øresundsadvokater har lavet i samarbejde med Øresundsinstituttet, viser, at der allerede er en del danskere i svenske bestyrelser og omvendt, men hun ser et stort behov for at få flere eksterne personer ind i bestyrelserne på begge sider af Sundet.

– Danske og svenske kvinder skal se hinanden som en mulighed for at åbne døre til poster på den anden side af Øresund, sagde hun.

News Øresund – Thea Wiborg

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik1 dag ago

Formanden for Dansk Folkeparti taber retssag om injurier

Fredag kom afgørelsen i retssagen, som Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt rejste mod Radikale Venstres partiformand Martin Lidegaard. Retten på...

Valg i Sverige1 dag ago

Svenske Riksdagen siger nej til Andersson som statsminister

Der er gået lidt over en måned siden det svenske valg. Torsdag blev det første statsministervalg afholdt, hvor Riksdagen valgte...

Erhverv1 dag ago

Innovationsbureauet Vinnova ønsker at investere milliarder i syv teknologier – AI først på markedet

Det svenske innovationsagentur Vinnova foreslår syv statslige accelerationsprogrammer for strategiske teknologier og har øget statslige investeringer i forskning og udvikling...

Norden1 dag ago

Øget fokus på innovation og konkurrenceevne i STRING Megaregions nye strategi

Det tysk-dansk-svensk-norske samarbejde STRING Megaregion har vedtaget en ny strategi. Ud over en grøn megaregion og udvidet infrastruktur mellem Hamborg...

Øresund1 dag ago

Ny dansk kæmperegion vil påvirke Øresundssamarbejdet fremover

Et rekordstort antal pendlere og rejsende krydser lige nu sundet. Øresund har tillige udviklet sig til at være Nordens mest...

Erhverv1 dag ago

Startup i Malmø har hele Norden som platform

To af grundlæggerne går stadig på gymnasiet. Ikke desto mindre har Malmø-startuppen ReloopDesign, en nordisk platform for cirkulær handel, omkring...

Sverige1 dag ago

Malmö Airport tilbyder direkte flyrute til Visby

Det gotlandske flyselskab Brommaflyg annoncerer, at de i marts næste år vil lancere en direkte flyrute mellem Malmö Airport og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.