Følg os på

Cleantech

Nyt projekt skal få flere miljøvenlige biler på vejene

Publiseret

 

GREAT foto Thea Wiborg

Tirsdag var der kick-off konference for projektet Great, som skal fremme el- og biogasbiler i transportkorridoren mellem Stockholm, Oslo via Skåne og Danmark til Hamborg. Foto: News Øresund – Thea Wiborg

Store ambitioner, mange udfordringer, men gode forudsætninger eftersom både offentlige og private aktører er med, tror partnerne i det nystartede projekt Great, som skal fremme el- og biogasbiler i transportkorridoren mellem Stockholm, Oslo via Skåne og Danmark til Hamborg. Tirsdag var der kick-off konference for projektet.

Projektet Great der medfinansieres af EU, bliver ledt af Region Skåne og blandt deltagerne findes en lang række regioner samt blandt andet Nissan, E.ON og FordonsGas Sverige. En blanding af offentlige og private aktører giver gode forudsætninger for at lykkes, fremhævede flere af talerne på tirsdagens kick-off konference.

”Det er svært at lave en infrastruktursatsning på alternative drivmidler uden at samle flere aktører” siger Tina Helin, adm. direktør for E.ON Gas til News Øresund.

Uden infrastruktur vil bilisterne ikke købe miljøvenlige biler og uden et marked vil producenterne ikke satse på at udvikle infrastrukturen. Det er en hønen-og-ægget-diskussion, påpeger Tina Helin. Men med støtte fra EU kan projektet se nærmere på hvordan en infrastruktur kan opbygges, håber hun.

”De fleste er jo i sidste ende styret af sin pengepung, så gode ambitioner er ikke nok. Vi skal hjælpe konsumenterne til at vælge det rette. I hvert fald i starten” siger Tina Helin.

I Danmark og Norge er der fokus på el som alternativt drivmiddel, mens der i Sverige og Tyskland er mere fokus på biogas. Projektpartnerne vil fremme muligheden for at biler og godstransport med alternativt drivmiddel kan køre til andre regioner, uden at føreren skal være urolig over at ikke kunne tanke eller lade på vejen.
Men selvom regionerne samordner sine initiativer, så er der brug for at de nationale regeringer går samme vej, hvis der skal skabes vækst i miljøbilsalget. Eksempelvis forventes det, at ændringen i afgiftsfritagelsen af elbiler i Danmark, vil påvirke salget negativt. Det har bilproducenten Nissan allerede mærket, fortalte Jarkko Ahlbom projektmanager på Nissan Nordic Europe, på konferencen. Ligeledes har diskussionen omkring den reducerede beskatning af tjenestebiler, som kan klassificeres som miljøbil, i Sverige påvirket salget, mener Tina Helin.

”Vi havde en peak i salget af gasbiler i 2014 med en stigning på 14 procent. I 2015 var væksten 6-8 procent. Det er blandt andet en effekt af usikkerheden omkring beskatningen. Men nu ved vi at reglerne kommer til at gælde frem til 2019,” siger hun.

Norge storsatser på de eldrevne biler. Der er nu omkring 70.000 elbiler i Norge og næsten hver tredje ny bil, som bliver solgt i Oslo regionen, er en elbil, fortalte Eva Næss Karlsen, special advisor i Oslo kommune fra scenen, hvor repræsentanter fra de offentlige aktører var samlet for at fortælle om sine satsninger.

News Øresund – Thea Wiborg

Fakta
Great står for Green Region for Alternative fuels for Transport. Det dansk-tysk-svenske samarbejde STRING har taget initiativ til projektet og EU finansierer halvdelen af budgettet. Projektpartnere er E.ON Danmark, E.ON Sverige AB, E.ON Biofor, FordonsGas Sverige, Renault og Nissan Europé, samt Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Region Skåne, Oslo kommune, Region Västra Götaland, Region Halland, Region Hovedstaden og Region Sjælland, Københavns Kommune, Schleswig Holstein og Hamburg stad. Formålet er at fremme bevidstheden om alternative drivmidler og udvikle forretningsmodeller og samarbejde omkring alternative drivmidler samt at opstille 70 ladestandere og tre gasstationer. Budgettet er 14 millioner euro og projektet løber i tre år.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked4 timer ago

Unge svenske politikere: For høj mindsteløn stækker udbuddet af kompetencer

Da svenske ungdomsforbund samledes ved Skånes mini-Almedalen Ystad Summit, var det store emne udenlandsk arbejdskraft. “Vi kan se, at andre...

Valg i Sverige7 timer ago

Svensk blokpolitik er begyndt at løsne op, ifølge valgforsker

Mens Danmark er i sin anden periode med en midterregering, har Sverige de sidste fire år været styret af en...

Valg i Sverige7 timer ago

Valgforsker: Liberalerna får svært ved at gøre comeback, hvis de forlader Riksdagen

Liberalerna har satset alt på ét bræt for at vinde vælgere tilbage og forblive i Riksdagen; nemlig ved at nærme...

Arbejdsmarked9 timer ago

Ny rekord: Seks procent flere grænsependlere i årets første kvartal

I første kvartal 2026 pendlede 23.177 personer over Øresund. Det er en stigning på seks procent sammenlignet med samme kvartal...

Danmark9 timer ago

Danmark kan få selvkørende biler næste år – som det første land i Norden

Det er planen, at i første halvdel af 2027 skal man kunne bestille en førerløs taxatur i København. Greenmobility og...

Valg i Sverige11 timer ago

Rekordmange afgivne stemmer i udlandet kan afgøre valget i Sverige

I 2022 var det stemmerne fra svenskere, der bor i udlandet, som afgjorde hvilken blok, der fik det sidste mandat....

Valg i Sverige1 dag ago

Man kan allerede stemme på forhånd hos Svenska Kyrkan i København – selv bosatte i Sverige kan stemme der

Torsdag den 27. august åbnede Svenska Kyrkan i København dørene for Gustafskyrkan for dem, der ønsker at stemme på forhånd...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.