Politik
Økonomisk-politisk ordfører stiller op som ny partileder for Moderaterna
Efter at Moderaternas partileder Anna Kinberg Batra meddelte at hun trækker sig fra posten, er diskussionen om hvem der skal lede partiet i gang. Fredag meddelte Ulf Kristersson, som mange har nævnt som mulig eftertræder, at han gerne vil stille op. Den 1. oktober skal Moderaterna holde ekstraordinært landsmøde for at vælge ny partileder.
Flere navne er blevet foreslået som ny partileder for Moderaterna, blandt andet den tidligere partileder og statsminister Carl Bildt, som dog ikke ønsker at påtage sig rollen igen. Derimod har den tidligere forsvarsminister Mikael Odenberg meddelt, at han gerne vil overtage posten. Andre har fremhævet Elisabeth Svantesson, men hun har meddelt at hun bakker op om Ulf Kristersson, som er partiets økonomisk-politisk ordfører. Internt i partiet, bedømmer flere politiske analytikere, er Ulf Kristersson favorit og fredag meddelte han, at han gerne vil stille op.
”Jeg er altså klar til at lede holdet, som kan bygge Moderaterna og Sverige stærkere. Og jeg vil gerne have at partiets viceformand, Elisabeth Svantesson og Peter Danielsson, sammen med mig danner kernen i holdet”, skriver Ulf Kristersson på Facebook.
Ifølge en meningsmåling fra DN/Ipsos vil flest partimedlemmer se Carl Bildt gøre comeback som partileder. Han stod i spidsen for Moderaterna i 1986-1999. Næst mest populær er Anders Borg, tidligere finansminister i Fredrik Reinfeldts regering. Først på tredjeplads kommer Ulf Kristersson og derefter Mikael Odenberg.
Moderaterna har ekstraordinært landsmøde den 1. oktober og inden da skal partiets lokalafdelinger og organisationer nominere en kandidat, hvorefter valgberedningen kan fremlægge et forslag til ny partileder. (News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

