Danmark
Øresundsbrons tidligere tunnelfabrik i Nordhavn omdannes til en midlertidig idræts- og kultur-arena
På vejen fra en nedlagt tunnelfabrik til at blive en del af fremtidens Nordhavn i København vil 3.000 kvadratmeter af fabrikken blive omdannet til en midlertidig arena for kultur og sport i et samarbejde mellem ejeren By & Havn, Københavns Kommune samt Lokale og Anlægsfonden.
Tunnelfabrikken i Nordhavn i København er med sine 70.000 kvadratmeter en af Danmarks største bygninger. Den blev brugt i 1990’erne til at støbe tunnelelementerne til Øresundsforbindelsen. I dag ejes fabrikken af Københavns udviklingsselskab By & Havn, som skal bevare bygningen og lade den “danne rammen om rekreative aktiviteter i den fremtidige udvikling af Nordhavn”.
Men allerede i forsommeren i år ønsker By & Havn at give liv til en 3.000 kvadratmeter stor del af Tunnelfabrikken under navnet TunnelArena. Det bliver en midlertidig sports- og kultur-arena med plads til baseball, rullesport, dans og meget mere. TunnelArena er finansieret af By & Havn, Københavns Kommune samt Lokale og Anlægsfonden.
–Ved at tilbyde midlertidige muligheder for rekreativ anvendelse i Nordhavn, får vi folk ud til området og vi kan lytte til deres ønsker og behov for den kommende udvikling. På den måde får vi ikke alene folks øjne op for området, men vi får værdifuld indsigt og viden om, hvordan vi bedst kan skabe en fremtidig bydel, der lever op til de krav og behov, som københavnerne stiller til deres nærområder, siger By & Havns administrerende direktør Anne Skovbro i en pressemeddelelse.
(News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
