Samfund
Øresundsdebatten uge 6: Fond finansierer undersøgelse om atomkraft i Danmark og bekymring blandt studerende over universiteternes fokus på arbejdsmarkedet
Novo Nordisk Fonden finansierer undersøgelse af muligheden for atomkraft i Danmark. Bekymring blandt studenterorganisationer for, at danske og svenske universiteter fokuserer for meget på at løse manglen på arbejdskraft. Danmarks seneste civilforsvarsøvelse blev afholdt i 1995. Det er nogle af overskrifterne fra den seneste debat om Øresund. News Øresund følger og samler løbende aktuelle debatartikler og klummer samt dybdegående reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen, Danmark og Sverige.
Berlingske, 8. februar 2024: Han var med, da det danske civilforsvaret sidst holdt krigsøvelse i 1995: »Det er på tide at vågne op«
»Alle Danmarks nabolande er i gang med at opruste deres civile beredskab til en konfrontation med Rusland, men herhjemme går det langsomt,« siger Jarl Vagn Hansen, formand for Danske Beredskaber, til Berlingske. Han påpeger, at han selv var med, da civilforsvaret i Danmark afholdt sin seneste militærøvelse. Det var i 1995.
Sydsvenskan 8. februar 2024: “Den svenske politik for videregående uddannelser er iskold sammenlignet med den danske.”
Græsset er ikke grønnere på den anden side af Øresund, skriver Jacob Färnert, formand for Sveriges Förenade Studentkårer, og Esben Bjørn Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fælledsråd, i en debatartikel i Sydsvenskan. De peger på en fælles bekymring samt på, at der er en grundlæggende forskel mellem landene. “Sverige har ikke haft nogen større reformer af de videregående uddannelser siden 1993. Den svenske politik for videregående uddannelser er iskold sammenlignet med Danmarks. I Sverige bliver vi studerende mødt med tomme ord”.
I Danmark har SVM-regeringen igangsat en omfattende reform af landets uddannelses- og forskningspolitik, der er præget af en regionalisering af de videregående uddannelsesinstitutioner, en halvering af visse af kandidatuddannelsernes længde samt nedskæringer i studiestøtten.
Både Sverige og Danmark står ved en skillevej, konkluderer de: “Enten skal vi fortsætte ad en vej, hvor værdien af videregående uddannelse udhules i jagten på hurtige løsninger for arbejdsmarkedet, eller vælge en vej, hvor uddannelse genetableres som kilde til viden, kritisk tænkning og personlig udvikling. Valget vil forme fremtiden for vores lande.”
Altinget Danmark 2. februar 2024: Tænketank skal med Novo-kroner i ryggen undersøge mulighederne for atomkraft i Danmark
“Novo Nordisk Fonden har bidraget med penge til tænketanken Axcelfuture for at undersøge mulighederne for atomkraft i Danmark. Projektet vil hente inspiration fra udlandet og undersøge muligheden for mindre atomkraftværker i Danmark,” skriver Altinget Danmark.
Dagens Industri 29. januar 2024: Højt kvalificerede lønmodtagere fra udlandet får deres egen Fast track-ordning hos svenske Migrationsverket
“Den rigtige form for indvandring af arbejdskraft er af stor betydning for Sveriges konkurrenceevne og velfærd. Gennem en ny model for arbejdstilladelser, som betyder, at højt kvalificerede ansøgere hurtigere kan modtage en afgørelse, tager vi nu de første skridt mod en indvandring af arbejdskraft, som bedre harmonerer med Sveriges behov.” Sådan skriver Sveriges migrationsminister Maria Malmer Stenergård (M) i en debatartikel i Dagens Industri.
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
