Følg os på

Infrastruktur

Øresundstogene fra Sverige er kørt forbi Københavns lufthavn 52 gange om måneden siden ID- og grænsekontrollerne indførtes

Publiseret

 

oresundstag_kastrup

I gennemsnit 52 gange hver måned kører Øresundstog fra Sverige forbi Københavns lufthavn uden at standse viser ny statistik fra DSB. For passager til kan det blive en stresset omgang når de i stedet må hoppe af toget i Tårnby, og tage næste tog tilbage til lufthavnen. Foto: News Øresund

Øresundstogene fra Sverige er kørt forbi stationen i Københavns lufthavn 417 gange i årets første otte måneder. I gennemsnit 52 gange per måned. Det viser oplysninger fra DSB, som transportminister Hans Christian Schmidt fremlagde i et svar i Folketinget i mandags.

Folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) har stillet et spørgsmål til transportminister Hans Christian Schmidt (V) om antallet af tog som ikke stopper ved Københavns lufthavn, og i mandags kom svaret. Ministeren fremlægger oplysninger fra DSB, som viser at Øresundstogene fra Sverige i 417 tilfælde, i årets otte første måneder, har måttet springe stationen ved Københavns lufthavn over. Øresundstogene i retning fra Danmark mod Sverige standser altid ved lufthavnen, eftersom passagernes legitimation skal kontrolleres. Totalt er togene standset 16.162 gange ved Københavns lufthavn i perioden.

I DSB’s forklaring fremgår det at de fleste aflysninger af stop ved stationen skyldes forsinkelser fra Sverige, i forbindelse med de svenske ID- og grænsekontroller. For at sikre driften på Kystbanen i Danmark har Banedanmark udarbejdet disponeringsplaner, som blandt andet tages i brug hvis et tog fra Sverige er mere end seks minutter forsinket. Det indebærer at toget så må springe stationen ved Københavns lufthavn over, for at forsinkelsen ikke skal påvirke flere tog i systemet. Beslutningen træffes af Banedanmark.

Hans Christian Schmidt skriver i sit svar at den svenske regerings beslutning om kontrollerne har besværliggjort DSB og Banedanmarks driftsvilkår: ”Der er tale om et sæt ydre omstændigheder, som DSB og Banedanmark kun har begrænset indflydelse på, og som den svenske regering – så vidt vi i regeringen er orienteret – ikke agter at lave om på foreløbig.”

At toget ikke standser i Københavns lufthavn rammer først og fremmest flypassager fra Sverige, de svenskere som arbejder i Kastrup eller rejsende som bytter fra tog til metro i lufthavnen. Passagererne må så stå af på næste station, Tårnby, hvor de kan tage et tog tilbage til lufthavnen. Det beregnes at give cirka 15-35 minutters forlænget rejsetid, ifølge Länsstyrelsens rapport til den svenske regering om ID-kontrollerne, som blev præsenteret i slutningen af sidste uge.

For hele 2015 var der 79 tilfælde hvor Øresundstog ikke standsede ved Københavns lufthavn, heraf var 57 af gangene i forbindelse med forberedelser inden ID-kontrollens indførsel, hvilket primært skete sent på aftenen eller ved nattetide, ifølge DSB.

Københavns lufthavn har tidligere fremlagt tal som viser at antallet af togpassagerer til lufthavnen er mindsket. Andelen af danske og svenske passagerer som tager toget mindskedes fra 39 til 27 procent i perioden januar-april i år. I stedet tog flere metro, bil, taxi eller bus.

(News Øresund)

Læs mere: Færre tager toget til Københavns Lufthavn

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund21 timer ago

Svensk forslag om fælles undersøgelse med Danmark af ny forbindelse og redundans over Øresund

Påbegynd en strategisk bilateral dansk-svensk undersøgelse af kapacitet og redundans over Øresund i 2027, og opret en statsligt styret ny...

Kultur4 dage ago

Din guide til et forår fyldt med kultur i Øresundsregionen

Kunst, film, musik og festivaler. I løbet af foråret byder Øresundsregionen på et omfattende kulturprogram. For at give et overblik...

Arbejdsmarked2 dage ago

Stor interesse for danske job på Tura till jobbet-messen

Den dansk-svenske job- og uddannelsesmesse Tura till jobbet blev i år afholdt igen og tiltrak godt 3.100 jobsøgende til Helsingborg...

Infrastruktur3 dage ago

Den nye Storstrømsbro skal opkaldes efter Dronning Margrethe

Den nye Storstrømsbro, som skal forbinde Falster og Sjælland, bliver opkaldt efter Dronning Margrethe. Det meddelte Vejdirektoratet onsdag i en...

Politik4 dage ago

Danmark og Sveriges statsministre står sammen i fransk atomvåbensinitiativ

I denne uge annoncerede Frankrigs præsident Emmanuel Macron et initiativ om europæisk nuklear afskrækkelse, og meldingen fra den danske og...

Kultur4 dage ago

Arne Jacobsen-bygninger i Øresundsregionen kan få forskellig fremtid

Landskrona Idrætshal og klubhuset ved Gentofte Sportspark er begge bygninger tegnet af den danske designer Arne Jacobsen. Nu investerer Landskrona...

Sverige5 dage ago

Væksten tiltager i svensk økonomi – BNP steg med 1,5 procent i 2025

Efter flere år med svag vækst under lavkonjunkturen er Sveriges økonomi nu begyndt at tiltage. Store offentlige udgifter og øget...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.