Politik
Parlamentarisk komité foreslår 26 forskellige punkter til ny migrationspolitik i Sverige

En ny migrationspolitik er under udarbejdelse i Sverige. En parlamentarisk komité har haft til opgave at komme med et forslag, men uenighederne blandt partierne har været for store. Nu har komitéen fremlagt 26 punkter som har forskellig majoritet bag sig. Hårde forhandlinger forventes inden den nye lov, som skal erstatte den midlertidige lovgivning, der blev indført i 2016, kan være på plads.
Efter flygtningekrisen i 2015, hvor Sverige tog imod 163 000 asylansøgere, vedtog Riksdagen en midlertidig migrationslov, som begrænsede mulighederne for at få asyl og familiesammenføring samt gjorde opholdstilladelse midlertidigt som hovedregel, i stedet for permanent. Loven skulle gælde i to år, men blev forlænget til juli 2021. En parlamentarisk migrationskomité, med repræsentanter fra alle partier i Riksdagen, har diskuteret en ny permanent migrationspolitik for Sverige, men har ikke kunnet fremlægge et helhedsforslag.
Mandag fremlagde formanden for komitéen 26 forskellige forslag til ny migrationspolitik, alle med en majoritet i Riksdagen, men bestående af forskellige partier. Således er der ikke en majoritet for helheden.
Det foreslås blandt andet at opholdstilladelse skal være tidsbegrænset, men med mulighed for forlængelse eller at overgå til permanent efter tre år. Samtidig foreslås det blandt andet, at der indføres kundskabskrav i det svenske sprog og samfund samt selvforsørgelseskrav.
Nu venter en høringsrunde og hårde forhandlinger i Riksdagen. Regeringspartierne Socialdemokraterna og Miljöpartiet er heller ikke enige. Miljöpartiet har ifølge SVT reserveret sig ved mange af forslagene. Samtidig vil flere af de borgerlige partier se flere stramninger, så som et såkaldt volumemål for asylindvandringen, krav for velfærdstjenester og planer for flygtninges tilbagevending.
(News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
