PM Nilssons råd til Malmø om Øresundsmetroen: Brug den svenske regerings behov til at vise, at den ikke er fjendtlig over for tog

Der er i øjeblikket en åbning for, at Malmø Kommune kan få den svenske regering til at presse regionale toginvesteringer igennem. En positiv holdning til Øresundsmetroen fra den svenske regering ville mildne den kritik, der er mod deres toginfrastrukturpolitik. Det mener opinionslederen PM Nilsson fra den liberale tænketank Timbro. Beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i København, Jens-Kristian Lütken (V), mener, at Øresundsmetroen opfattes som “eksotisk” for mange i andre dele af Danmark end i hovedstaden og mener derfor, at finansieringsspørgsmålet er en vigtig brik i puslespillet for, at Øresundsmetroen kan realiseres.

Almedal-ugen blev næste stop for Malmø Kommunes lobbyarbejde for at få en metro mellem København og Malmø, Øresundsmetroen. Sammen med Dagens Samhälle blev der torsdag arrangeret et metroseminar, hvor formanden for Malmø kommunalbestyrelse, Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) og Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken opremsede fordelene ved en metro mellem byerne: Øresundsbroen vil blive aflastet, så flere godstog og fjerntog kan tilgå den, mens pendling mellem byerne hovedsageligt vil foregå via metroen. Dette vurderes vigtigt i betragtning af, at Femern Bælt-tunnelen mellem Danmark og Tyskland indvies i 2029 og bidrager til øget godstransport også til og fra Sverige. Øresundsmetroen vil også styrke det fælles arbejdsmarked på tværs af Øresund.

Men det var ikke de logiske argumenter, som opinionslederen PM Nilsson fra den liberale tænketank Timbro fremhævede, da han blev bedt om at give Malmø nogle taktiske tips. Hans råd til Malmø var i stedet at udnytte, at den nye borgerlige svenske regering var blevet kritiseret for ikke at investere i tog, selv om deres beslutning før jul om at stoppe planlægningen af nye hovedlinjer til højhastighedstog havde den begrundelse, at det ville frigøre ressourcer til regionale toginvesteringer. Der er således politisk momentum lige nu for at presse beslutninger igennem om jernbaneinvesteringer som en Øresundsmetro.

— Der er en åbning i, at højhastighedsplanerne desværre er blevet aflyst, tror jeg. Et af de argumenter, der blev fremført, da man holdt pause, var, at det vil frigøre ressourcer til regionale toginvesteringer. Og denne regering er afhængig af at vise, at man ikke er imod tog – man kan ikke være imod fremvæksten af den moderne by, sagde han.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester: Et ”window of opportunity” lige nu
København og Malmø er enige om, at en Øresundsmetro mellem byerne vil gavne hele regionen. I København er der stor mangel på arbejdskraft, og ifølge Københavns integrations- og beskæftigelsesborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), kan Øresundsmetroen bidrage til et mere integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen – det er der brug for, mener Lütken.

– Lige nu planlægger vi den nye metrolinje M5 i København, og når vi planlægger den, vil vi beslutte at gøre den klar til at koble sig på en Øresundsmetro. Så lige nu har vi et ”window of opportunity” i forhold til at realisere en Øresundsmetro,” sagde han og fortsatte:

– Vi mangler arbejdskraft i København. Vi har brug for et langt mere integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen, og bedre infrastruktur kan bidrage hertil. En Øresundsmetro vil gøre det attraktivt for flere at kunne arbejde på den anden side af sundet. Men også for danskere, der kan arbejde i Malmøs tech-sektor og medicinalindustri. Så jeg ser fordele for både det svenske og det danske arbejdsmarked.

Finansieringsspørgsmålet vil være vigtigt for projektet fremadrettet, mener politikerne
Kristdemokraternas riksdags-medlem Magnus Oscarsson i Transportudvalget mener, at Øresundsmetroen er “en interessant idé”, men mener, at det er vigtigt, at de to lande bliver enige om projektet – ikke kun Malmø og København.

– Det vigtige er, at vores regeringer taler sammen. København og Malmø har tætte kontakter og tanker om, hvordan man kan samarbejde. Men så mange penge som dette projekt handler om, skal staten stå bag. Det er dejligt, at København vil, det er en stærk kommune. Men den vil også have staten og Danmark til at synes, det er en rigtig god idé.

Jens-Kristian Lütken mener, at projektet skal “modnes” i dansk politik. En Øresundsmetro virker “eksotisk” for mange i andre dele af Danmark. Han mener derfor, at finansieringsspørgsmålet vil være vigtigt i fremtiden.

– Vi er nødt til at tænke meget på finansiering. Kan man gøre det offentligt-privat? Kan man få samme model som Øresundsbroen og Storebæltsbroen, hvor det er en broderbetaling, der finansierer sig selv over 30, 40 eller 50 år? sagde han og fortsatte:

— Vi vil fremsætte forslag til forskellige finansieringsmodeller. Det kan være penge fra Øresundsforbindelsen, penge fra den private sektor, fra pensionskasser – det tror jeg kan hjælpe, men også at vi har en aftale om, at vi deler udgifterne med Sverige. Jeg mener, at vi bør tænke kreativt over, hvordan vi kan finansiere dette, og ikke bare forvente, at København og Stockholm betaler.

(News Øresund)