Danmark
Politisk aftale udvider dansk politistyrke med 450 betjente – Rigspolitiet bliver halveret
Flere betjente, en ny national efterforskningsafdeling og en politigaranti ved indbrud. Det er nogle af punkterne i en ny politiaftale, som flytter ressourcer fra Rigspolitiet i København ud til 20 nye nærpolitienheder i Danmark. Aftalen er indgået med alle Folketingets partier undtaget Venstre og Alternativet.
En bred politisk aftale blev tirsdag indgået i Folketinget, som sikrer politiets og anklagemyndighedens økonomi for 2021-2023.
Aftalens mål om et mere nærværende og synligt politi, der er til stede i hele landet, skal blandt andet ske ved at oprette 20 nye nærpolitienheder med 110 ekstra lokalbetjente samt indføre en garanti for, at politiet skal rykke ud ved indbrud.
Det meddeler Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Styrkelsen af politiet på lokalt niveau i aftalen medfører, at ”der sker en halvering af Rigspolitiets størrelse”, som det lyder i aftaleteksten, når der ses bort fra Politiskolen.
Derudover skal politikorpset vokse med 450 nye betjente frem mod 2021, og flere ressourcer til behandling af straffesager bliver prioriteret – et område, som de seneste år er blevet belyst af flere medier for at have for lange ventetider i sagsbehandlingen.
Venstre står sammen med Alternativet uden for aftalen på grund af finansieringen bag aftalen.
– Regeringen hæver skatter og afgifter for at betale for flere betjente. Man burde have set på, om de penge kunne være taget fra arbejdsløse indvandrere eller SU til udlændinge, siger retsordfører Inger Støjberg (V), ifølge DR. (News Øresund)
-
Samfund4 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked8 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked9 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur10 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Sverige10 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Øresund12 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Danmark7 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Arbejdsmarked7 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige

