Rekordstort antal danskere bliver førtidspensionister – Sverige går i den modsatte retning

Mens antallet af førtidspensionister stiger i Danmark, sker det modsatte i Sverige. Meningerne om, hvad man i Danmark kan lære af svenskerne, er delte. Men overgangen fra et permanent til et mere midlertidigt system som det, man har i Sverige, fremhæves af både fagforeninger og arbejdsgivere som et positivt skridt for at bryde tendensen.

I 2024 var der et rekordstort antal på 265.000 danskere på førtidspension. Men på trods af betydeligt flere indbyggere modtog 12.000 færre svenskere samme år en tilsvarende erstatning, sygdoms- og aktivitetsydelse.

Udviklingen i de to lande går i stik modsat retning. Mens antallet af danske førtidspensionister er steget med 60.000 siden 2017, er antallet af svenskere, som modtager sygedagpenge konstant faldet siden midten af 2007. Det fremgår af tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Försäkringskassan.

Den danske førtidspensionsordning er ikke den samme som den svenske, og systemerne kan derfor ikke sammenlignes direkte (læs mere i faktaboksen nederst). Når tallene sammenlignes direkte, er 7,1 pct. af danske 18-66 årige på førtidspension, mens det tilsvarende tal for Sverige kun er 3,9 pct.

Antallet af danske førtidspensionister kunne således være 120.000 færre, hvis andelen af disse i befolkningen var lige så lav som i Sverige, bemærker DA.

Forklaringerne varierer

Hvorfor der er så stor forskel mellem Danmark og Sverige, er svært at fastslå, siger Maria Bille Høeg fra DA; men hun fremhæver det noget mere generøse system i Danmark som en mulig forklaring.

“Generelt set er ydelsen noget lavere i Sverige. Der har vi et noget mere generøst system i Danmark. Der er noget, der tyder på, at det har en betydning, hvor høj en ydelse man tilbyder. Men det kan ikke forklare alt”, siger hun till Berlingske.

Denne forklaring kritiseres dog af både forskere og fagforeninger. Nanna Højlund fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) siger til Berlingske, at “strammere tilkendelseskrav eller lavere ydelser til førtidspensionister” ikke vil gøre flere danskere sundere.

Forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra Rockwool Fonden er af samme opfattelse og påpeger, at Danmark tidligere har sænket ydelsesniveauer i forbindelse med sygedagpengereform. Men det førte ikke til, at flere kom i arbejde, siger han til avisen.

På den anden side er der bred enighed om, at det svenske systems mere midlertidige ordning kunne implementeres i Danmark; ikke mindst for at få bugt med stigningen i antallet af unge, der kommer på førtidspension.

Sidste år foreslog FH, at det skulle være muligt for unge under 40 år at få tildelt førtidspension med genvurdering, og at de fleste skulle overføres på en fleksjoblignende ydelse.

Jacob Nielsen Arendt fra Rockwool Fonden er positiv over for en mere midlertidig ordning, men kommer også med et forbehold.

“Det, man gjorde i Sverige, var, at man gjorde det sværere at få varig førtidspension. Det, man fandt ud af, var, at de, hvis ydelser udløb, røg over på andre ydelser. Der er nogle forbundne kar i Sverige mellem midlertidige og permanente ydelser”, siger han till Berlingske.
(News Øresund)

Fakta: Førtidspension og Sjukersättning

Danmark: Førtidspension i Danmark er en generel ydelse for personer (18-66 år), hvis arbejdsevne er permanent og varigt nedsat. En dansk førtidspensionist modtager 22.053 DKK før skat om måneden resten af sit arbejdsliv.

Sverige: Sjukersättning (tidligere förtidspension) er en statslig og langvarig ydelse for personer (19-65 år) med nedsat arbejdsevne på grund af sygdom, skade eller handicap, som betyder, at de aldrig vil kunne arbejde på fuld tid. Ydelsen kan bevilges på 100, 75, 50 eller 25 procent, og beløbet er baseret på tidligere indkomst, med en maksimal indkomstrelateret ydelse på cirka 23.939 SEK pr. måned.

Aktivitetsersättning er målrettet yngre (19-29) år med sygdom eller handicap, der betyder, at de ikke kan arbejde i mindst et år.

Kilder: DA og Försäkringskassan