Følg os på

Politik

Risiko for svensk regeringskrise

Publiseret

 

Vybild på riksdagshuset vid riksplan i samband med att FN:s generalsekreterare Ban Ki-moon besöker talman Per Westerberg 12 oktober 2011. På bilden syns svenska flaggan och FN-flaggan vaja i vinden.

En regeringskrise i Sverige truer forude. Decemberöverenskommelsen er ophævet og alliancen vil dermed ikke længere sikre at regeringen kan blive siddende. Foto: Camilla Svensk/Riksdagsförvaltningen

Det største oppositionsparti I Sverige, Moderaterna, holder landsmøde fra torsdag til søndag. Flere store spørgsmål er på dagsordenen og udfaldet påvirker den politiske situation. Efter Kristdemokraterna på sit landsmøde i sidste weekend, stemte for at ophæve den såkaldte decemberöverenskommelse, er der risiko for regeringskrise.

Moderaternas landsmøde afholdes midt i en politisk krise.   Decemberöverenskommelsen, der blev indgået imellem den borgerlige alliance, Moderaterna, Kristdemokraterna, Folkpartiet, Centerpartiet og den rødgrønne regering med Socialdemokraterna og Miljöpartiet i december 2014, er blevet skrottet. Aftalen skulle forhindre nyvalg og sikre at den siddende regering kunne få sin finanslov igennem. I sidste weekend stemte Kristdemokraterna, imod sin partiledelse, for at dumpe aftalen og kort tid derefter erklærede Moderaternas partileder Anna Kinberg Batra aftalen for ophævet. Spørgsmålet er nu om Moderaterna vil samarbejde over midten eller om der risiko for et mistillidsvotum og nyvalg.

”En overhængende regeringskrise er dramatisk, men skulle det ske nu, er det samtidig med en anden krise, som er endnu større. FN-organet UNHCR har sagt, at vi kun har set starten af flygtningestrømmen. I det tilfælde kan Sverige vente flere hundredetusinde asylansøgere næste år. Det stiller den politiske diskussion i et nyt lys” skriver Ewa Stenberg, politisk kommentator på avisen Dagens Nyheter.

Regeringen præsenterede sit finanslovsforslag i september og i november skal Riksdagen stemme om de overordnede rammer. Alliancepartierne har ikke fremlagt et fælles finanslovsforslag i år, hvilket betyder at regeringen vil kunne få sin finanslov igennem, men når den skal behandles på et mere detaljeret niveau i udvalgene, kan der blive fremsat væsentlige ændringsforslag.

”Vi har ikke planer om at fælde regeringen og kaste Sverige ind i et politisk kaos på den måde som Sverigedemokraterna vil. Men I vil se, at vi er en aktiv opposition og agerer ansvarsfuldt. Hvad der skal ske, må tiden vise”, sagde moderatlederen Anna Kinberg Batra på landsmødet ifølge Dagens Nyheter.

Moderaterna går tilbage i meningsmålingerne, men ligger stabilt i forhold til valgresultatet fra 2014. Cirka 23 procent af vælgerne vil stemme på Moderaterna, hvis der var valg i dag ifølge en meningsmåling fra DN/Ipsos, men samtidig er cirka 8 procent af deres vælgere er gået til Sverigedemokraterna.

”Der er en ret stor opinion som vil se en mere restriktiv flygtningepolitik og den opinion er blevet samlet op at Sverigedemokraterna. Samtidig er Moderaterna splittet i det spørgsmål. Det er en del af partiet, som vil se en strammere politik og en anden del, som vil se en åben og generøs flygtningepolitik” siger David Ahlin, opinionschef på Ipsos til Dagens Nyheter. (News Øresund)

 

 

Fakta Decemberöverenskommelsen

Decemberöverenskommelsen blev indgået mellem den borgerlige alliance, Moderaterna, Kristdemokraterna, Folkpartiet, Centerpartiet og den rødgrønne regering med Socialdemokraterna og Miljöpartiet i december 2014 for at forhindre et nyvalg og at Sverigedemokraterna skulle få en afgørende rolle som tungen på vægtskålen. Regeringens finanslov var blevet stemt ned og de borgerliges fælles finanslovsforslag blev i stedet vedtaget i Riksdagen eftersom Sverigedemokraterna stemte for den. De to blokke blev enige om at den største partikoalition skulle få statsministerposten og mulighed for at få sin finanslov igennem i Riksdagen ved at oppositionen afstår fra at stemme. Aftalen skulle være gældende frem til valgdagen i 2022, men blev altså ophævet af alliancen sidste fredag.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Cleantech2 uger ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark2 uger ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige2 uger ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv2 uger ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige2 uger ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige2 uger ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Valg i Sverige3 uger ago

Antallet af førstegangsvælgere i Malmø ser ud til at slå rekord

Med en voksende befolkning stiger antallet af førstegangsvælgere også – 14.859 i Malmø Stad til efterårets Riksdagsvalg samt regional- og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.