Infrastruktur
Sidste direkte tog fra Sverige til Helsingør afgik lørdag aften
Efter mere end 21 år ophørte den direkte togforbindelse fra Sverige via Øresundsbroen og København til Helsingør lørdag aften. Fra søndag vil alle Øresundstog fra Sverige have en dansk endestation enten på Østerport i udkanten af København eller i Nivå. For danske pendlere fra Helsingør betyder ændringen, at de ikke længere kan rejse direkte til Ørestad, Tårnby eller Københavns Lufthavn i Kastrup, men skal skifte på Hovedbanegården, hvorfra togene ellers fortsætter til Roskilde. News Øresund var til stede, da det sidste direkte tog kørte fra Malmö C til Helsingør.
Lørdag den 11. december kl. 18.33 afgik Øresundstog nr. 1091 fra Malmö C med destination Helsingør. Det var det sidste tog fra Sverige, der fortsatte fra København langs Kystbanen op til Helsingør. Fra og med søndag vil alle svenske Øresundstog vende enten på Østerport station i København eller i Nivå.vMere end 21 års dansk-svensk togtrafik på Kystbanen hele vejen op til Helsingør ophører ifølge en aftale, der blev underskrevet den 24. august 2018 af Danmarks daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) og Region Skånes daværende regionsrådsformand Henrik Fritzon (S) ved en ceremoni på Malmö C. Aftalen betød også, at Skånetrafiken fik til opgave at udbyde togtrafikken for Øresundstogene på den danske side, som nu bliver væsentligt mindre omfattende nu, hvor Østerport bliver endestation.

DSB viser på sin hjemmeside, at togtrafikken fra Sverige ikke længere køre hele vejen til Helsingør, men stopper i Nivå eller på Østerport. Illustration: DSB
Få minutter før Øresundstoget ankom til perronen, var den tidligere talsmand for Pendlerklubbem Kystbanen, Michael Randropp, på perronen for at overrække en gavekurv til togværten, Fredrik Adolfsson, som i mange år har været en kendt profil blandt toge togpassagerer på tværs af Øresund, og som nu altså har arbejder SJ Öresund som arbejdsgiver.
– Det føles trist, det er en milepæl af den lidt triste type, siger Fredrik Adolfsson til News Øresund.
– Og så går vi ind i en ny spændende tid, når SJ Öresund om et år også overtager Øresundstogstrafikken på den danske side. Men det er også lidt trist, for så mister vi vores danske kolleger.
Michael Randropp siger, at han er bekymret for, at kontakten mellem DSB, Banedanmark, SJ Øresund og Skånetrafiken vil blive forringet, nu hvor de ikke har den fælles togtrafik på Kystbanen at diskutere. Han bor selv i Humlebæk langs Kystbanen og har forud for lørdagens trafikændring skrevet en debatartikel i Helsingør Dagblad om den, set med hans øjne, forringelse af togtrafikken, som rammer både danske og svenske rejsende.(News Øresund)
-
Samfund5 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked9 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur11 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark8 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Sverige11 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Politik4 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark9 måneder agoFem partier i København vil forhandle med regeringen om en ny metrolinje til Rigshospitalet og Brønshøj – Øresundsmetro nævnes ikke
