Svært at få et lånebevis og bruge sit kreditkort for Øresundspendlere der arbejder i Danmark

En af hindringerne for den nordiske integration er muligheden for at vurdere kreditværdigheden af personer, der arbejder i et andet nordisk land. Grænsehindringen har været opført i Nordisk Ministerråds database over grænsehindringer siden 2014 og anses for at være juridisk løst, men er i praksis stadig en hindring for dem, der arbejder i et andet nordisk land. Per Broberg arbejder i life science-sektoren i København og skulle for nylig købe en lejlighed i Malmø, men da kontrakten skulle underskrives, var der kun én bank tilbage, der kunne hjælpe med et lån. Desuden har han svært ved at bruge sit svenske kreditkort, da kreditkontrollen viser, at han ikke har nogen indkomst.

Da Per Broberg skulle købe en ny bostadsrätt i Malmø, havde han kontaktet flere banker for at få et lån. Han siger, at de fleste af de banker, han kontaktede, slet ikke ønskede at drøfte et lån, “fordi han har indkomst i udenlandsk valuta”. Men af de tre banker, der ville overveje et lån, bad en af dem om så mange oplysninger, at han havde svært ved at besvare alle spørgsmålene.

Derefter var der to banker, der også gav ham lånebevis. Men efter at han havde vundet budgivningen, og det var tid til at underskrive kontrakten, bad en af dem om nye oplysninger om hans arbejde og løn i Danmark. Der var ikke tid nok til at udfylde oplysningerne, så til sidst var der kun én bank tilbage, som også kunne give ham lånet, så bolighandlen kunne gennemføres.

– Man kan ikke være sikker på noget som helst. Der var én bank, der blev tilbage, mens de andre faldt fra af forskellige årsager. Når du skal købe en bolig, vil du jo gerne vide, at du kan få et lånebevis. I vores tilfælde hjalp det, at vi lagde et ret stort kontant indskud, men jeg kan forestille mig, at det kan være et problem for en ung person, som ikke kan lægge et så stort kontant indskud, siger Per Broberg.

Udfordringen med at få en fair kreditvurdering på tværs af grænsen er en hindring for pendling og integration i regionen, mener han. Per Broberg har også svært ved at bruge sit svenske kreditkort, fordi en kreditvurdering af ham påstår, at han ikke har nogen indkomst. Engang skulle han forny sit månedskort for at pendle med Skånetrafiken, men købet kunne ikke gennemføres, fordi kreditkontrollen ikke blev gennemført. Da han for nylig skulle have et svensk mobilabonnement, kunne han ikke få det, fordi den sagde, at han havde nul indkomst, fortæller han.

Indkomstoplysninger fra arbejde i Danmark registreres ikke

Problemet med at få et kreditvurderingstjek for pendlere over Øresund har fået ham til at skrive til partierne i Riksdagen for at rejse spørgsmålet.
– Der findes faktisk et EU-direktiv, som siger, at landene skal lette kreditkontrol på tværs af grænserne, men i praksis er det ikke blevet gennemført. Jeg gør det, fordi det virkelig vil lette pendlingen og integrationen i regionen, siger Per Broberg.

Creditsafe var det firma, der foretog en kreditvurdering, da han ønskede at bruge sit kreditkort til at forny sit rejsekort til at pendle til arbejde. News Øresund har pr. email spurgt Creditsafe, om de kan foretage kreditkontrol af personer, der bor i Sverige, men arbejder i Danmark. Ifølge Creditsafes adm. direktør og pressechef Henrik Jacobsson er problemet, at de ikke får nogen indkomstoplysninger for en person, der arbejder og betaler indkomstskat i Danmark fra Skatteverket.

“Vi modtager ingen oplysninger fra Skatteverket om, at en person kan have fået løn betalt og betalt skat i et andet land”, oplyser Creditsafe.

Skatteverket registrerer ikke oplysninger om indkomst fra arbejde i Danmark i sine systemer, fordi indkomsten ikke beskattes i Sverige, siger Christin Hjortsberg, på Skatteverket på Øresunddirekt  til News Øresund.

På den anden side er det muligt at give oplysninger om indkomst fra udlandet på deklarationen, men det er primært for at informere skattemyndighederne om, at du har en indkomst. Da den ikke er registreret, kan kreditoplysningsbureauerne ikke få adgang til oplysningerne, så en kreditoplysning vil vise, at personen har nul indkomst.

Henrik Jacobsson skriver endvidere i mailen, at oplysninger om, om personen har indkomst fra et andet land “desværre ikke er noget, vi som kreditoplysningsbureau i Sverige modtager fra det Skatteverket.”

Lovgivning i Danmark vanskeliggør videregivelse af oplysninger

Oplysningerne fra kreditoplysningsbureauerne er grundlaget for bankers og virksomheders beslutninger om at yde et lånebevis eller yde kredit, men det er bankerne og virksomhederne selv, der beslutter, om de skal godkendes eller ej.

Et andet af de store kreditoplysningsbureauer i Sverige, UC, påpeger, at det er lovgivningen i det andet land, der bestemmer, hvilke oplysninger de kan indhente. Da dansk lovgivning ikke tillader overførsel af lige så mange oplysninger som svensk lovgivning, indeholder kreditrapporter om personer, der arbejder i Danmark, generelt også færre oplysninger.

– Hvad der står i kreditrapporterne følger lovgivningen i de forskellige lande, og det er et spørgsmål om at trække en grænse mellem privatlivets fred og långivernes informationsbehov. I Sverige er der ret mange oplysninger tilgængelige, men i mange andre lande er det ret lidt man får af vide. Det kan være et problem, hvis man ikke er vant til at behandle udenlandske kunder, siger Richard Damberg, økonom på UC.

Kan være et voksende problem med den øgede digitalisering

Ifølge Nordisk Ministerråds database om grænsehindringer er de juridiske hindringer for grænseoverskridende kreditvurdering blevet fjernet, da det i artikel 9 i forbrugerkreditdirektivet (2008/48/EF) hedder, at hver EU-medlemsstat i forbindelse med grænseoverskridende kreditgivning skal sikre, at kreditgivere fra andre medlemsstater får adgang til de databaser, der anvendes i den pågældende medlemsstat. Direktivet er blevet indarbejdet i EØS-aftalen og gælder således også i Norge og Island.

Vanskeligheden ved at få en korrekt kreditvurdering kan blive et stigende problem for  Øresundspendlere i takt med den stigende digitalisering, mener Sandra Forsén, seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd. F.eks. forventes det, at underskrivelsen af forskellige aftaler, hvor virksomheder automatisk foretager en kreditvurdering, i dag i højere grad vil blive håndteret digitalt.

– Mange virksomheder og kreditorer er måske ikke klar over, at der kan foretages en grænseoverskridende kreditvurdering af personer med indkomst fra udlandet. Og efterhånden som mere og mere foregår digitalt, og den personlige kontakt forsvinder, kan jeg se, at det bliver vanskeligere for pendlere, der har indkomst i udenlandsk valuta. Der kan være mangel på viden og forståelse fra virksomhedernes side om, hvor integrerede vores grænseregioner faktisk er, eller deres systemer er måske ganske enkelt ikke egnet til denne gruppe, som i denne sammenhæng måske ikke er så mange. Jeg ser en vis risiko for en sådan udvikling, siger Sandra Forsén.

Per Broberg påpeger, at EU-lovgivningen er på plads, og at det er på tide at begynde at gennemføre den.

– Det der på sigt skal ske, er en udveksling mellem skattemyndighederne i Sverige og Danmark. Der er ingen juridiske hindringer for dette, siger han.

(News Øresund – Erik Ottosson)

Fakta: Hinder för kreditvärdighet för gränspendlare

Problematiken med att kunna göra tillförlitliga kreditprövningar över de nordiska gränserna är väl känd och har funnits med i Nordiska ministerrådets gränshinderdatabas sedan 2014. Enligt Nordiska ministerrådet är de juridiska hindren lösta, i och med konsumentkreditdirektivet (2008/48/EG) som möjliggör att kreditgivare ges åtkomst till databaser i andra länder i EU och EES. Det är därför upp till de olika aktörerna att använda sig av möjligheten till gränsöverskridande utbyte av kreditinformation.

Länk till hindret i gränshinderdatabasen

Källa: Nordiska ministerrådet