Skånes splittede fremtid: 10 kommuner vil skrumpe i næste årti

En skrumpende befolkning vil give store udfordringer for et stigende antal kommuner. Skoler, der tvinges til at lukke og tomme huse øger risikoen for en ond spiral. I Östra Göinge, hvor udviklingen har været tydelig i lang tid, er de forberedt på endnu færre indbyggere i fremtiden, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være en ulempe. “Selvfølgelig mister vi indbyggere – man flytter derhen, hvor der er job at få,” siger rådmand Patric Åberg (M).

Af: Finn Möller & Henrik Smångs/News Øresund

– Det går ikke ad helvede til, men det bliver anderledes.

Patric Åberg, Östra Göinges byrådsmedlem for Moderaterna i 16 år, forudsiger sin kommunes fremtid.

Befolkningsvæksten forventes at aftage i Skåne. Ifølge prognoserne vil dette være mest tydeligt i Östra Göinge i det nordøstlige Skåne.

Han er født og opvokset i Östra Göinge i det nordøstlige Skåne. I dag har kommunen 13.700 indbyggere, og om 10 år vil der bo 12.400 her, hvis udviklingen fortsætter, som Region Skånes seneste befolkningsanalyse spår. Ifølge den forventes 10 kommuner i Skåne at skrumpe. Og ingen andre steder i Skåne Län er udviklingen så tydelig som her.

– Befolkningen her er skrumpet siden ’93. På det tidspunkt var vi højst 15.100. Siden da er den faldet støt, undtagen under migrationskrisen, siger Patric Åberg.

Sveriges befolkningstilvækst er allerede for alvor aftaget. To tredjedele af landets 21 län oplevede et fald i befolkningstallet sidste år. Befolkningen skrumpede hovedsageligt i det nordlige Sverige, men også i Blekinge og Kronobergs Län. Alene i de seneste år er 620 børnehaver på landsplan blevet lukket på grund af mindre børneårgange, ifølge regeringens undersøgelse “Framtid med barn”.

Jeanette Ovesson, byrådsmedlem i Simrishamn. Foto: Simrishamns kommun

Denne udvikling opleves først i kommunen. Ligesom i Östra Göinge forventes befolkningstallet at falde i Simrishamn og Hörby over de næste 10 år, da befolkningen i stigende grad koncentreres i de større byer. At befolkningstallet skal stige, har ifølge byrådsmedlem Jeanette Ovesson (M) været Simrishamns vigtigste politiske emne i 30 år.

– Det vil fortsat være vores hovedfokus. Det er her, man skal bruge sit krudt. Så gælder det om at se, hvad der er vigtigt, når man flytter til en kommune, siger hun.

“Angreb er det bedste forsvar” lyder mantraet i Hörby, ifølge Anders Hansson, byrådsmedlem for Sverigedemokraterna. Mens Region Skåne forudsiger et marginalt fald på 60 personer til 15.500 indbyggere i 2035, satser Hansson på, at kommunen i modsætning til prognosen vil vokse med 2.000 indbyggere.

– Ligesom mange andre kommuner har vi en faldende fødselsrate og en aldrende befolkning. Derfor har vi aktivt arbejdet på at tiltrække nye virksomheder.

“Det værste, en politiker kan gøre”
Selvom fremtidige scenarier er usikre, er Patric Åberg stadig fast besluttet på, at Region Skånes befolkningsprognose er rimeligt præcis, hvis intet uforudset sker.

– Östra Göinge vil opleve faldende befolkningstal. Det er bare sådan; der vil være færre skoler og flere tomme boliger.

I 70’erne og 80’erne havde de gamle fabriksbyer i Östra Göinge flere større virksomheder. Ud over papirfabrikkerne havde gulvproducenten Tarkett i Hanaskog 600–700 ansatte, sammenlignet med dagens 95. I Sibbhult havde Scania sin gearkassefabrik.

I dag har kommunen Sveriges højeste ungdomsarbejdsløshed på 15 pct. Sibbhult er den by, hvor Patric Åberg var involveret i at lukke en skole for to år siden. Omkring 100 børn blev flyttet til Broby. På trods af det har skolen i dag færre børn end før flytningen.

– At lukke en skole er det værste, en politiker kan gøre. De, som bor der, tænker på, hvad der sker her og nu, så det skaber konflikt, når vi siger, at fødselsraten vil falde markant og udflytningen vil stige, så det er ikke muligt at have en kvalitetsskole på den måde, vi har haft, mens skolen i Broby står halvtom.

Han deler den oplevelse med Jeanette Ovesson.

– Udfordringerne i demografien er jo store. For at forberede os på det skal vi se på strukturelle beslutninger. Vi har allerede truffet nogle ret svære beslutninger om at lukke en skole og to særlige plejehjem for at få mere effektive og velfungerende institutioner.

Problemet har haft politiske konsekvenser i Simrishamn. I 2024 trak Centerpartiet sig ud af byrådet i protest mod skolelukningen. Ved efterårets valg tredobledes opbakningen til dem.

Anders Hansson, byrådsmedlem i Hörby. Foto: Hörby kommun.

I Hörby har de derimod ikke tilpasset sig efter Region Skånes prognose. Anders Hansson siger, at selv om de lukkede en børnehave i Hörby, er de “i gang med at bygge nye og renovere de eksisterende”: – At tilpasse sig det faktum, at kommunen bliver mindre, er det samme som at give op.

Du flytter derhen, hvor jobbet er
Hvordan undgår en kommune med faldende befolkningstal den onde cirkel, hvor attraktiviteten gradvist falder i takt med påtvungne skolelukninger?

Spørgsmålet er forkert, mener Åberg. Det er ikke skolen, der driver udviklingen – det er ikke grunden til, at man flytter til en by. I stedet skal man genoplive den jobmotor, der er gået i stå i det nordøstlige Skåne.

– Det, der er sket de sidste 35-40 år, er, at antallet af jobs, hvor man kunne gå direkte fra gymnasiet til gulvet på Tarkett eller Scania, er forsvundet. Det var ellers grunden til, at man boede her, siger han og fortsætter:

– Jeg tror, vi kan gøre meget lokalt, men det er Kristianstad eller Hässleholm, der må være motoren, og vi kan se, at arbejdspladser også forsvinder der. Selvfølgelig mister vi befolkning – man flytter derhen, hvor jobbet er, siger han. Hvis Kristianstad og Hässleholm ikke har kunnet tiltrække nye investeringer, kan Östra Göinge heller ikke vokse, lyder dommen fra Åberg.

Skal muliggøre livet på landet
Urbaniseringstendensen har været tydelig i Skåne og vil vokse over de næste 10 år, ifølge prognosen.

Patric Åberg ser to scenarier foran sig: Enten fortsætter udviklingen på vanlig vis. Eller også indser folk værdien af et naturskønt miljø, billige boliger og gode forbindelser til et større jobmarked. Bybegrebet har ændret sig.

– I dag bor du i én kommune og arbejder i en anden. Du har børnene i skole i en tredje og fritidsaktiviteter i en fjerde. Det er virkeligheden i dag.

Efterhånden som verden bliver mindre og mere digital, kan du bo, hvor du vil – noget, der kan være gavnligt for Östra Göinge, siger Åberg. – Et hus her koster 1,3–1,5 millioner SEK. Dér ligger udgiften til et nyt toilet i en lejlighed i Malmø. Vi har de byer, vi nu har og kan ikke flytte dem; men vi kan gøre dem så attraktive som muligt. Derfor skal vi rive ned, bygge, investere, anlægge legepladser, pynte op på byens torv.

I Östra Göinge gør man, hvad mange andre kommuner ikke tør, siger Patric Åberg og påpeger, at de har revet lidt over 100 lejligheder ned i Hanaskog. Åbergs vision er, at Östra Göinge fremover vil få flere “småhus-byer” med øget tilgængelighed for den voksende ældre befolkning.

Kvarteret Ringen i Hanaskog. Godt 100 lejligheder blev revet ned i 2022. Visionen er mere tilgængelige boliger. Foto: Östra Göinge kommun

– Vi er nødt til at fjerne de gamle lejeboliger og satse på villakvarterer. Hvis vi ønsker, at 80årige skal have friheden til selv at bestemme, hvornår de skal gå ud, så skal vi rive det gamle ned og bygge nyt. Vi har jo ubebygget jord.

At muliggøre livet på landet er også vigtigt i Simrishamn, som ligger langt fra de større arbejdsmarkedsregioner og universiteterne, siger Jeanette Ovesson. Derfor vil det være vigtigt at bygge videre på sine fordele, tilføjer hun og peger på et liv med både natur og kultur.

– Vi har knoklet for at udvide for eksempel bredbåndet, så der ikke vil være nogen hindring for hjemmearbejde og for at kunne skabe nye job.

Mangel på højt specialiserede kompetencer
Demografiske ændringer vil være Sveriges største udfordring, mener Åberg og peger på den kraftigt stigende andel af ældre, som kommer i løbet af de næste 10 år. – Det vil kræve en enorm sum penge – og de varme hænder der jo heller ikke. Det er en stor bekymring. Hvem skal tage sig af den 85årige om 10 år?

I landsbyerne er fabrikkerne væk, men mentaliteten består, siger Åberg. Det er blevet sværere for det private erhvervsliv at finde relevante kompetencer, efterhånden som befolkningstallet falder. Meget handler om at kunne tiltrække ingeniører eller læger med højt specialiseret kunnen. I dag skal man kunne mere for at være attraktiv på arbejdsmarkedet, siger Åberg, men påpeger, at virksomheder også skal være bedre til at vise, hvordan de fungerer.

– Vi er en fabriksby, det er ikke ’in’ at studere. Jeg er et levende eksempel på det. Dagen efter gymnasiet begyndte jeg at arbejde hos Formplast.

At vende skoleresultaterne er det vigtigste for Östra Göinge, ifølge Patric Åberg. Det er ikke kun skolens ansvar, men hele samfundets. Det kræver en “mobilisering for skolen”:

– Hvad stiller vi op med disse uuddannede drenge i de små byer, som mangler tro på fremtiden? Det er et meget vigtigt spørgsmål. Men så må man tidligt begynde at tale om, hvor godt det er at få en uddannelse. Vi må kvitte den her landsbymentalitet, siger Åberg.

Ny bygning under opførelse i Broby. 33 nye lejligheder og en ny busstation i byens centrum blev færdiggjort i 2025.

“Man skyder landsbyen helt i sænk”
Men staten gør det sværere for landdistrikterne, påpeger Patric Åberg. Han hævder også, det er sværere at få en byggetilladelse her end i Lund eller Malmø, hvilket forhindrer mulige erhvervsetableringer.

Han peger ligeledes på de nye realkreditregler, der trådte i kraft i år, som et andet eksempel. Selvom det er blevet lettere at låne til at købe en bolig, kan det blive sværere og tage længere tid at låne til renoveringer, efter at betingelserne for yderligere lån er blevet strammet.

– Det er et anslag direkte mod os. Folk her har ikke mulighed for at renovere deres huse. Det er bare Stockholm, Stockholm, Stockholm. De kigger ikke på andet, det er et typisk eksempel på, hvordan landdistrikterne bliver skudt i sænk.

I stedet bør man kunne optage flere huslån i Östra Göinge og lignende kommuner, siger Åberg. Han fremhæver forskellige regler i forskellige dele af landet som et konkret tiltag for at få flere til at flytte til mindre kommuner.

Rundtur i Broby, Östra Göinge, Skåne.

– Hvis boligmarkedet mister pusten i Stockholm, handler det om enorme summer; men her vil det ikke være mærkbart på samme måde. I storbyen har man villaer til 10-15 millioner. For det kan du købe en gård med 100 hektar her. Det er en helt anden verden, og de nuværende regler hæmmer vores udvikling, snarere end de hjælper os, siger han.

Krympning er almindeligt – forholdene er anderledes
Bag den fælles prognose om færre indbyggere i Östra Göinge, Simrishamn og Hörby har kommunerne meget forskellige betingelser for eventuelt at vende udviklingen.

Anders Hansson fremhæver Hörbys centrale beliggenhed med god kommunikation som en succesfaktor, der tiltrækker flere indbyggere.

I Simrishamn er der i øjeblikket ingen risiko for overskud af boliger. Mange mennesker bor i kommunen store dele af året, men er registreret andre steder. Her går kommunen glip af vigtige skatteindtægter.

– Vores udfordring er, at vi ønsker, at dem, der bor her i mere end halvdelen af året, også skal være registreret her. Hvis dét havde fungeret, ville vi ikke have haft problemer med vores befolkningstal.

Manglen på en central by skaber problemer i Östra Göinge, siger Patric Åberg. De to landsbyer Broby og Knislinge er omtrent lige store med lidt over 3.000 indbyggere. Faldende befolkningstal gavner ikke den struktur:

– Der vil ikke være strøm, du får ikke service og erhvervsliv, hvis du ikke har den kerne, der findes i nærliggende kommuner.

Faktisk vil det ikke være et problem, at Östra Göinge krymper, hvis man kan ændre sig, siger Patric Åberg. I de små byer tager man mere ansvar.

– Man føler, at de små byer er vigtige, og at vi skal investere i dem. Hvis vi havde hørt ind under Kristianstad kommune, ville de ikke have løftet en finger herude. Derfor siger jeg, at det ikke kommer til at gå ad helvede til, men det bliver anderledes. Så vi må sørge for, at det anderledes bliver virkelig  godt.

Dette interview er tidligere blevet offentliggjort i Øresundsinstituttets rapport »Vår framtid«.