Følg os på

Kultur

Stort nordisk kultur- og mediesamarbejde på vej

Publiseret

 

Billedtekst: JP/Politikens hus leder den projektgruppe, som vil starte et stort kultur- og mediesamarbejde i Norden. Foto: Håkan Dahlström - Flickr (CC BY 2.0)

Et nyt samarbejdsforum for kultur- og medieinstitutioner i hele Norden er målet for en projektgruppe under ledelse af det danske mediehus JP/Politikens hus. Projektet er stadig i sin opstartsfase og har modtaget støtte fra Nordisk Kulturfond til at undersøge potentialet i et sådant samarbejde.

– De nordiske lande har formået at skabe et medie- og kulturliv, som beriger, stimulerer, udfordrer og fascinerer. Ikke blot et nordisk publikum, men også et stort – og voksende – globalt publikum. Men på trods af det dybe og kontinuerlige nordiske kultursamarbejde, og de mange relationer og kontaktpunkter mangler der et forum, hvor aktørerne i det nordiske medie- og kulturliv kan mødes for at dele ideer, erfaringer, viden og inspiration, og hvor de samtidig kan invitere verden med for at møde det bedste af nordisk medie- og kulturliv, siger Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens hus, i en pressemeddelelse.

– Det vil vi gerne ændre, og derfor igangsætter vi nu forundersøgelserne til et projekt, der i sin kerne handler om at bringe de mest interessante mennesker fra nordisk medie- og kulturliv sammen for at inspirere hinanden og gøre hinanden klogere, fortsætter han.

At styrke den demokratiske udvikling og øge evnen til at navigere i og forstå en kompleks verden fremhæves som mål for samarbejdet. Aktører fra kultur, forskning, medier og tech-industrien vil gå sammen om at løfte samfundsmæssige, politiske og kulturelle diskussioner op på et nordisk og internationalt niveau.

Det første skridt i projektet er ifølge pressemeddelelsen at etablere partnerskaber for at forankre projektet i alle de nordiske lande. De første af disse forventes at være på plads i foråret 2024. (News Øresund)

Foto: Håkan Dahlström – Flickr (CC BY 2.0)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Cleantech3 uger ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark3 uger ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige3 uger ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv3 uger ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige3 uger ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige4 uger ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Valg i Sverige4 uger ago

Antallet af førstegangsvælgere i Malmø ser ud til at slå rekord

Med en voksende befolkning stiger antallet af førstegangsvælgere også – 14.859 i Malmø Stad til efterårets Riksdagsvalg samt regional- og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.