Studerende og forskere skal klistres fast på campus

Hvordan skaber man et universitetsmiljø, der fremmer møder og samarbejde? Hvordan får man studerende, forskere og gæster til at blive længere på campus? Og hvordan skaber man mere værdi uden at bygge nyt? Jenny Egidius og Robert Holmberg mener, at løsningen ligger i et holistisk perspektiv, genbrug og en ”Sticky Campus”, noget de fortalte om under Real Estate Øresund 2026.

Text: Fredrika Andersson/News Øresund

Jenny Egidius og Robert Holmberg beskriver et “Sticky Campus” som et sted, hvor mennesker opholder sig, møder hinanden og aktiviteter hænger sammen. Målet er at skabe et miljø, der binder mennesker sammen, fra studerende til forskere. De arbejder begge med campusudvikling ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Lunds Universitet.

– I modsætning til mange af jer her er vi ikke professionelle inden for ejendom og ejendomsudvikling, siger Jenny Egidius.

– Vi er jo ret sære i den her sammenhæng, men det er også det, der er pointen, siger Robert Holmberg og griner.

De mener, at deres anderledes baggrund tilfører et nyt perspektiv til campusudviklingen, hvor mennesket og helheden er i fokus – noget de oplever har manglet i tidligere campusplaner.

– Et sted mellem tegningen og hverdagen mister vi fokus på, hvad der skaber værdi for virksomheden. Det var det, der fik os til at løfte blikket, og ideen om Sticky Campus opstod, siger Jenny Egidius.

Et sted, der har det hele

Inspirationen kom fra et studiebesøg i Bergen. Robert Holmberg fortæller begejstret om en ældre bygning, der er blevet renoveret for at fungere både som undervisningslokale og studiemiljø.

– Den klare holdning, de havde i Bergen, var, at de studerende skal komme her om morgenen for at spise morgenmad, gå til forelæsninger, læse og møde deres undervisere, og så kan dagen slutte på baren i samme bygning, forklarer han.

Egidius og Holmberg ønsker at skabe et lignende campusmiljø i Lund, men peger på nogle barrierer, der skal overvindes.

– Det kræver et strategisk skifte i tankegangen, hvor vi går fra at løse enkeltstående behov og problemer til langsigtet at udvikle campus som helhed, siger Jenny Egidius.

Traditionelt gennemføres lokaleændringer som adskilte projekter, påpeger de. Men hvis man vil skabe et miljø, hvor mennesker bliver hængende, kræver det et helhedsperspektiv. En campus kan ikke ses som en samling bygninger, men må betragtes som et integreret system.

Lunds universitets nye campusplan rummer netop dette helhedssyn og beskrives som et stærkt afsæt for at sætte gang i en Sticky Campus. Der findes allerede konkrete eksempler på projekter, der bygger på principperne. Blandt andet bliver en tidligere skolebygning fra 1890’erne renoveret til en fakultetsklub med det formål at skabe et fælles mødested for undervisere, forskere og gæster.

Målet er at udnytte eksisterende miljøer frem for at opføre nye. I forbindelse med denne type lokale projekter er der tæt dialog med studenterforeningen, ledelsen og medarbejderne, skriver Jenny Egidius i en e-mail til News Øresund.

– For os er campusudvikling, som I kan høre, blevet mindre et spørgsmål om kvadratmeter og mere et spørgsmål om, hvordan der kan skabes værdi over tid, siger Jenny Egidius.

Mere fokus på det levede rum

Hun afslutter præsentationen med at relatere campusudvikling til teorien om de tre rum, et af den franske sociolog og filosof Henri Lefebvres mest kendte værker.

– Vi har det tænkte rum, det er tegninger og planer. Så har vi det opfattede rum, og det handler om, hvordan et rum faktisk fungerer i praksis. Og så har vi det levede rum, og det er dér, mennesker skaber relationer, forklarer hun.

Inden for ejendomsbranchen er der ofte stort fokus på både det tænkte og det opfattede rum. Men det levede rum risikerer at komme i baggrunden, mener Egidius og Holmberg. Deres målsætning er at anlægge et endnu tydeligere helhedsperspektiv i campusudviklingen, og det kræver en dyb forståelse for, hvordan disse tre rum spiller sammen i virkeligheden.