Følg os på

Ejendomme

Sveriges rigsarkitekt: byggebranchen står over for store udfordringer

Publiseret

 

Sveriges rigsarkitekt Lennart Andersson på konferencen Real Estate Øresund i Malmö Börshus. Foto: Lennart Hedstigen / News Øresund

Ændringer i befolkningsprognosen, flere tomme kontorslokaler og klimaforandringerne er det, som Sveriges rigsarkitekt Lennart Andersson påpeger som nødvendige vilkår at forholde sig til i byggeriet. “En situation vi må håndtere og håndtere på forskellige måder afhængigt af, hvad vi laver,” sagde han under ejendomskonferencen Real Estate Øresund i Malmö Börshus i denne uge.

Christina Solhøj Hansen/News Øresund

Under tirsdagens konference kom Lennart Anderssons med tre problematikker om samfundsuviklingen, som han mener er nødvendige at forholde sig til i forhold til fremtidens boliger i Sverige.

– Det er simpelthen den situation, vi befinder os i lige nu, og en situation, vi må håndtere og tackle på forskellige måder afhængigt af, hvad vi lever af, siger han.

Lavere befolkningstilvækst, større boligbehov og flere tomme kontorsbygninger

Der bliver flere ældre og færre yngre. Prognosen peger på, at i Sverige mindskes antallet af personer op til 20 år med 200.000 frem til 2034, mens gruppen af +65-årige øges med 400.000. At flere i befolkningen flytter fra mindre kommuner til de større byer påvirker også boligbehovet.

Hos den statslige myndighed Boverket, som Lennart Andersson har ansvar for at lede og koordinere som rigsarkitekt, forsøger de at prognatisere boligbehovet.

– Vi anslår, at der er behov for 50.000 boliger om året. I øjeblikket bygger vi omkring 30.000 boliger om året. Samtidig har vi et stort antal tomme kontorbygninger, forklarer han.

Der er en tendens til at flere kontorsbygninger står tomme i storbyer. For eksempel står 13 procent af alle kontorsbygninger tomme i Stockholm, hvilket også betyder en mulighed for omdannelse til boliger, mener Lennart Andersson.

Fremtidssikring mod stigende vandstande

De stigende vandstande er et faktum, som byggeriet ikke kommer uden om at tage højde for, men spørgsmålet er, hvor hurtigt det kommer til at gå og i hvor høj grad ifølge Lennart Andersson. “I værste fald kan vi forvente en stigning på otte meter,” siger han.

– Hvordan håndterer vi kraftige regnskyl? Hvor fremtidssikre er vores bygninger? Spørger han retorisk.

Boverket er bindeleddet mellem mange aktører

Lennart Andersson er forholdsvis ny på posten som Sveriges rigsarkitekt ved den statslige myndighed Boverket, da han blev udpeget i oktober sidste år. Han er ansvarlig for Boverkets ledelse i spørgsmål om arkitektur og boligmiljø på nationalt niveau.

– Vi arbejder på at lægge grundlaget for meget af det, der sker i det svenske samfund. Plan- og bygningsloven er vores hellige skrift, siger Lennart Andersson fra scenen i Malmö Börshus.

Boverket er i hyppig kontakt med store dele af branchen, primært kommunale myndigheder samt regionale myndigheder.

– Det er ekstremt vigtigt for os at lytte til dem, vi betjener, alle målgrupper, understreger han.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked3 dage ago

Sygemeldte grænsependlere risikerer at stå helt uden indkomst

Efter fire måneders sygemelding risikerer Øresundspendlere, der arbejder i Danmark, at stå helt uden sygedagpenge. I Danmark er det almindeligt,...

Femern6 dage ago

Odense Havn kan blive partner i Femern Bælt-tunnelfabrikken i Rødbyhavn

Det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt meddeler, at det har indledt eksklusive forhandlinger med Odense Havn om et partnerskab...

Kultur3 dage ago

Gallerier i Malmø samlede den dansk-svenske kunstscene

Malmø. Kunstnere, gallerister og kulturaktører fra København og Skåne mødtes under Malmö Gallerihelg for at udveksle erfaringer og finde ny...

Valg i Sverige6 dage ago

Nyt tiltag i dannelsen af svensk regering: Nu mødes de rød-grønne partier

Efter at Magdalena Andersson (S) igen fik til opgave at forsøge at danne regering, mødes alle rød-grønne partier fredag. Det...

Samfund1 uge ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked1 uge ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund1 uge ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.