Svale danske og svenske markeder bremser virksomheders produktion

Et stigende antal af danske virksomheder ville kunne øge produktionen, hvis efterspørgslen var større. Det viser konjunkturbarometeret for juni fra Danmarks Statistik. I Sverige fortsætter den langvarige recession, påvirket af blandt andet Trumps toldsatser og lavt forbrug, skriver Konjunkturinstitutet i sin seneste økonomiske rapport.  

Andelen af danske virksomheder, der savner mere efterspørgsel, er vokset med 5 procentpoint til 51 procent i juni sammenlignet med maj ifølge Danmarks Statistik. Til gengæld er erhvervstilliden steget marginalt med 0,3 procentpoint i denne måned i forhold til den foregående og lander på 103,3 i indikatortallet.  

I en pressemeddelelse fra Danske Bank pointerer cheføkonom Las Olsen, at danske virksomheder fortsætter med at være forsigtigt optimistiske ”uden at de ser voldsomt vækst”.  

Blandt de fire adspurgte brancher i konjunkturbarometeret – industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel – er det dog kun tillidsindikatoren for den sidstnævnte, som er faldet, mens tilliden er steget i de andre brancher.  

Danmarks BNP faldt med 0,5 procentpoint i årets første kvartal ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse af nationalregnskabet. Nationalbanken forventer en vækst på 3,6 procent i år, skriver banken i sin seneste prognose.  

Sveriges recession forventes at fortsatte  

I Sverige har virksomhederne også ressourcerne til at øge deres produktion, skriver KI. Men USA’s præsident Donald Trumps toldsatser og et dæmpet forbrug hæmmer den svenske eksport og økonomi. I sin seneste prognose har KI nedjusteret Sveriges BNP i 2025 fra 1,7 procent til 0,9 procent.  

– Vi har haft en langvarig recession i et par år, og det forventes at tage yderligere et par år, før vi er ude af den, udtalte KI’s chef for realøkonomisk analyse Magnus Åhl på et pressemøde ifølge SVT. 

Analysemyndigheden forventer dog at genopretningen får et skub til næste år med et BNP på 2,7 procent. Det er påvirket af Riksbankens rentenedsættelser til 1,75 procent i år og husholdningernes forbrug, som forventes at øge.
(News Øresund)