Svensk industriaftale klar – lønningerne skal hæves med 7,4 pct. over to år

Fredag aften den 31. marts præsenterede arbejdsgivere og fagforeninger i industrisektoren den nye lønaftale, de var blevet enige om. Aftalen gælder i to år og giver en samlet stigning på 7,4 pct, den største i industriaftalens historie. Industripartnerne er de første ud i forhandlingsrunden og det er dem, der sætter det såkaldte “mærke”, som er et pejlemærke, som de øvrige arbejdsmarkedsparter forholder sig til i deres forhandlinger.

Den toårige aftale giver lønstigninger på 4,1 pct. det første år og 3,3 pct. det andet. Det omfatter også en stigning i mindstelønnen på 1.350 svenske kroner samt hensættelser til deltids- og flexpension, skriver TT. På grund af den høje inflation kommer der ingen reallønsstigninger i år, men IF Metalls bestyrelsesformand Marie Nilsson mener, at aftalen er god og vil give “gode forudsætninger for at vende tilbage til reallønsstigninger næste år.”

Fra arbejdsgiversiden hilses aftalen velkommen med visse forbehold, ifølge TT. Blandt andet mener Livsmedelföretagen, det er godt, at den er på plads, men at den samlede stigning er for høj, mens den største faggruppe i Svenskt Näringsliv, Almega, mener, det er en “balanceret aftale”.

Som den eneste af de 14 LO-forbund har Transport meldt sig ud af lønforhandlingerne. Dagen efter overenskomsten stod det også klart, at de takkede nej til overenskomsten og i stedet krævede lønstigninger på 5,5 pct, siger pressechef Elin Lörnbo til Aftonbladet.

Overenskomsten er foreløbig og vil blive forankret i de respektive LO-forbund. Derefter vil lønningerne blive forhandlet lokalt.

(News Øresund)

Fakta: Brancheaftalen og “mærket”

For at forhindre alt for store lønstigninger og underminere konkurrenceevnen blev industriaftalen indgået i 1997. Det betyder, at parterne i industrien forhandler deres løn først, da de er mest udsatte for international konkurrence.

Industriparterne sætter det såkaldte “mærke” på det overordnede industriniveau, som bliver et pejlemærke for øvrige forhandlinger. Andre aktører på arbejdsmarkedet overholder normalt dette, selv om der er blevet stillet spørgsmålstegn fra flere sider.

Den svenske LO består af 14 forbund, hvor fagene i industrien består af: IF Metall, GS, Livs, Unionen og Sveriges Ingenjörer.

Arbejdsgiverorganisationerne i industrien er: Teknikföretagen, Industriarbetsgivarna, Livsmedelsföretagen, Grafiska Företagen, IKEM – Innovations- og kemiarbetsgivarna, Gröna Arbetsgivara, TEKO og TMF.