Svensk optimisme og dansk stabilitet præger konjunkturerne på tværs af sundet

– Der har været mørke skyer de seneste fem år, men nu er der faktisk en varm, opadgående svensk sol på vej op. Sådan beskriver Olof Manner, seniorøkonom i Swedbank, det forventede løft ud af den svenske lavkonjunktur, som ifølge prognoserne kan tage fart mod slutningen af 2026. I Danmark har det seneste år været præget af turbulente relationer til USA samt en økonomi, der fortsat er kendetegnet ved en pessimistisk befolkning og deraf følgende lave forbrugsniveauer. Denne noget splittede konjunkturudvikling blev præsenteret på ejendomskonferencen Real Estate Øresund.

Af: Ida Edvardsson/News Øresund

Siden 2024 har der kunnet spores en forsigtig positiv tendens i den svenske BNP-vækst. Manner præsenterer en prognose, der peger på, at BNP-væksten ventes at fortsætte med at stige og nå op på 2,6 procent i 2026. Den svenske lavkonjunktur vurderes dermed at være på vej til at vende.

Også på arbejdsmarkedet kan der spores en positiv udvikling, både i form af færre konkurser og lavere arbejdsløshed. Under den svenske lavkonjunktur har antallet af konkurser været højt, særligt inden for byggebranchen og detailhandlen, som er stærkt afhængige af husholdningernes forbrug. Swedbanks prognoser peger på et fald i arbejdsløsheden fra 9 til under 8 procent, samtidig med at beskæftigelsen – især i den private sektor – er på vej op.

I den danske økonomi er der derimod ingen tydelige tegn på ændringer i vækstraten. BNP-væksten ventes også i år at ligge på 2,5 procent – samme niveau som sidste år. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, understreger, at der ikke er tale om en særlig høj vækst, men at den peger på en fortsat stabil økonomisk udvikling. Når det gælder arbejdsløsheden, blev der præsenteret prognoser for en fortsat lav dansk arbejdsløshed på omkring 3 procent.

Døren står på klem for en svensk rentenedsættelse

Riksbanken vurderes at være færdig med at sænke styringsrenten, og ifølge Swedbanks egne prognoser forventes styringsrenten at ligge stabilt på 2 procent ved udgangen af 2027, altså noget højere end dagens 1,75 procent. Manner ser dog en potentiel risiko for, at inflationen kan falde markant som følge af en stærkere krone.

Det, sammen med risikoen for stigende arbejdsløshed eller lavere forbrug, kan føre til midlertidige rentenedsættelser. Hvis styringsrenten ændrer retning i løbet af det kommende halve år, vil det ifølge Manner ske i form af en rentenedsættelse.

Danske Banks prognose peger på en stabil styringsrente på det nuværende niveau på 1,6 procent i Danmark. Ifølge Olsen kræver det tydelige globale forstyrrelser, før renteniveauet ændrer sig, og der er i øjeblikket ingen tegn på hverken forhøjelser eller nedsættelser.

– Det betyder jo ikke, at alt er godt, men det betyder, at i den konjunktursituation, vi befinder os i, er der ikke behov for de store ændringer – for eksempel i renteniveauet. Renteniveauet er i store træk tilpasset den nuværende situation.

Reallønningerne er nu også begyndt at stige i Sverige. I år forventes de nominelle lønstigninger at ligge omkring 3,7 procent, og også i Danmark fortsætter indkomsterne med at vokse hurtigere end priserne. Desuden ventes de danske husholdningers disponible indkomster at blive styrket yderligere i løbet af året som følge af både skatte- og afgiftslettelser.

Store forskelle i husholdningernes forbrug

Reallønsstigningerne sætter deres præg, og det svenske forbrug vokser nu inden for flere sektorer. Også forbruget af varige forbrugsgoder, såsom kapitalvarer, er stigende i Sverige. Undtagelsen er bilhandlen, hvor efterspørgslen fortsat er afdæmpet.

– Det ser ud til, at svensk økonomi vil få en forbrugsdrevet vækststigning. Det betyder, at vi faktisk kan få en af de højeste vækstrater i hele EU næste år, hvis vores prognoser holder, siger Manner.

Ifølge bankens prognoser for svensk BNP i 2026-2027 ventes husholdningernes forbrug sammen med eksportsektoren at stå for den største del af væksten, suppleret af stigende offentlige udgifter.

Vareeksporten til USA er ganske vist faldet som følge af et mere usikkert handelsklima, men trods dette har svenske eksportvirksomheder klaret sig overraskende stærkt, konstaterer Manner. Samlet set har den svenske økonomi overgået Swedbanks tidligere vækstprognoser, og blandt de stigende offentlige udgifter er det især Sveriges militære satsninger, der forventes at bidrage til væksten.

På den danske side ses der derimod ingen tilsvarende fremgang i købekraften. Det private forbrug stiger en smule, mens det offentlige forbrug har svært ved at tage fart. Samtidig har den danske forbrugskvote – forbruget i forhold til indkomsterne – næsten aldrig været lavere end i dag. Ifølge Olsen er der derfor et betydeligt vækstpotentiale, hvis husholdningerne bliver mere optimistiske.

Ser man på udviklingen internt i landet, er billedet todelt: Salget af biler og boliger går godt, samtidig med at mange husholdninger fortsat er forsigtige. For eksempel er efterspørgslen efter centralt beliggende boliger meget høj, og prisforskellene mellem København og resten af landet er markante.

Geopolitisk uro – men hvor stor er truslen mod økonomien?

Den ustabile verdenssituation ligger som en geopolitisk sky over både den svenske og den danske økonomi.

– Vi har Trump, som er uforudsigeligheden personificeret. Alt kan ske, præcis alt, siger Manner.

Men hvor meget skyen skygger for solen, synes at variere mellem Sverige og Danmark. På den danske side er afhængigheden af en stabil relation til USA stor.

I Danmark går 20 procent af landets eksport til USA, og over 75 procent af eksporten til USA produceres desuden uden for Danmark. For eksempel produceres lægemidler til Novo Nordisk i USA.

Det betyder, at amerikanske toldtrusler i sig selv ikke nødvendigvis er den største fremtidige trussel mod økonomien. En fortsat forværret relation kan derimod få betydelige konsekvenser, hvis den rammer danske virksomheders produktion i USA.

At den omfattende produktion i udlandet står for en stor del af Danmarks BNP-vækst, mærkes dog ikke lige så tydeligt i den indenlandske økonomi.

– Det er jo ikke fake, men det er ikke noget, som alle mennesker i Danmark går rundt og mærker. Danmark føles ikke som en økonomi, der vokser 3–4 procent, men snarere som en økonomi, der vokser omkring 1,5 procent.

I Sverige ser billedet anderledes ud. Efter flere år med global usikkerhed kan de svenske husholdninger være begyndt at vænne sig til et mere turbulent internationalt miljø. Ifølge Manner synes behovet for at forbruge at veje tungere end bekymringen, hvilket blandt andet kan ses i en stigende efterspørgsel efter varige forbrugsgoder.