Samfund
Togpendlere med en ny hverdag

Debbie Ekberg har siden januar pendlet fra Malmø C til jobbet der ligger nær Københavns Hovedbanegård. Foto: News Øresund
Debbie Ekberg startede på sit nye job i København samtidig med at ID-kontrollerne blev indført i januar. Hendes hverdag påvirkes mest af den forlængede rejsetid, og at togene ofte rammes af forsinkelser. Pendlernes oplevelser er blevet skildret i en undersøgelse fra den svenske Kungliga Tekniska Högskolan, der blev præsenteret i juni, og tidligere på ugen sendte Pendlerklubben Kystbanen 20 forslag til forenkling af deres situation, til Skånetrafiken og DSB.
Debbie Ekberg arbejder som animator inden for spilbranchen. Siden januar i år arbejder hun i et firma i København nær hovecbanegården, og pendler med tog fra Malmø C. ID-kontrollen blev indført præcis da hun startede på det nye job. Situationen med ID- og grænsekontroller oplever hun som negativ ud fra at Sverige skal være et åbent og velkommende land. Men det får også konsekvenser for hendes hverdag.
– Jeg har ikke pendlet til Danmark før, men jeg har tidligere taget toget derover og mærker jo nu hvor meget hurtigere det går at rejse om aftenen end om morgenen. Når jeg rejser til København tager togrejsen 35 minutter og når jeg tager hjem tager det mindst en time og femten til tyve minutter. Fra jobbet og hjem til mig bliver det i alt en time og fyrre minutter, siger hun og fortsætter:
– Jeg elsker mit job, men det er virkelig hårdt at pendle hver dag. Det havde ikke været et problem hvis det havde været ét tog, som var tanken fra begyndelsen, men nu skal jeg bytte undervejs. Der er mange forsinkelser, togene aflyses og der indsættes togbusser.
En undersøgelse præsenteret i juni med deltagelse af hver tiende pendler over Sundet, viste at 64 procent af togpendlerne oplyser, at de er påvirkede af øget stress siden ID- og grænsekontrollerne indførtes. 70 procent af togpendlerne påvirkes meget af ikke at kunne vide hvornår de er fremme. 59 procent er begyndt at rejse på andre tider, 23 procent tager oftere bilen og 12 procent er begyndt at samkøre.
Effekterne af den øgede stress og tidspresset kan pendlere mærke både i arbejds- og privatlivet, viser undersøgelsen. Mange af pendlerne er desuden kritiske over for gennemførslen af kontrollerne og 81 procent er skuffede over de politiske beslutninger. De oplever også at der ikke er interesse for konsekvenserne på nationalt plan.
– Mange pendlere har været taknemmelige for at vi har spurgt dem om hvordan de oplever situationen, sagde KTH-forskere Karin Winter, som gennemførte undersøgelsen, ved pressekonferencen i starten af juni.
Tidligere på ugen kom Pendlerklubben Kystbanen med 20 forslag, som de har indsamlet fra togpendlerne, til hvordan deres hverdag kan lettes. Forslagene er sendt til DSB og Skånetrafiken, og inkluderer bl.a. ønsker om infoskærme der viser Øresundstogenes afgange ved metrostationen ved Københavns Lufthavn, erstatningsbusser mellem Kastrup og Hyllie ved togproblemer, og direkte afgange fra Københavns Hovedbanegårds spor 26 til Hyllie.
(News Øresund – Jenny Andersson)
Læs mere: News Øresunds specialudgave om ID- og grænsekontrollerne fra den 1. juli
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
