Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (S). Foto: News Øresund – Thea Wiborg

Hun har kun siddet i et år i borgmesterstolen i Malmö. I juli 2013 tog Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) over efter Ilmar Reepalu, som havde været borgmester i næsten 20 år. I valget på søndag skal Socialdemokraternes nye profil overbevise vælgerne om hendes historie om Malmö – at det er en ung og global by, men at den også skal blive hel.

Op til kommunalvalget i Malmö publicerer News Øresund her et interview foretaget i april i år.
Katrin Stjernfeldt Jammeh har været udnævnt til kronprinsesse i et par år, men da Job & Magt interviewede hende i 2009 fremførte hun, at hun kan lide at stå i baggrunden. Til det griner hun, for en nytiltrådt borgmester skal naturligvis tage plads.

”Jeg har egentligt ikke et personligt behov for at blive set. Men det er klart, hvis man vil forandre og påvirke, og i den rolle jeg har nu, er det givetvis vigtigt, at folk ved, hvem jeg er og er synlig. Og frem for alt tilgængelig, så folk kommer med holdninger og ideer,” siger hun.
Men har det været svært at fylde pladsen efter Ilmar Reepalu, som også var kendt på nationalt plan, blandt andet som tidligere formand for Sveriges Kommuner och Landsting (SKL).
”Hvis man tager over efter en så velkendt profil, er det selvfølge op ad bakke. Samtidig oplever jeg, at mange var glade for udskiftningen i sig selv, og jeg syntes, at jeg i løbet af året har fået rigtig mange med mig på den beskrivelse af Malmö.”

Byrådet har i løbet af året behandlet flere af Malmökommissionens forslag. En kommission som havde til opgave at analysere den sociale ulighed i Malmö og som Katrin Stjernfeldt Jammeh var med til at nedsætte i sin tid som socialudvalgsformand. Når det kommer til den grønne byudvikling bliver Malmö ofte fremholdt som et fremgangseksempel og de gode erfaringer vil Katrin Stjernfeldt Jammeh overføre til den sociale udvikling. Arbejdet med at opstille konkrete mål for den sociale bæredygtighed pågår.
”Skal vi tale om Malmö som en tæt og god by, skal vi også arbejde med det sociale. Det fungerer ikke, når en for stor del af befolkningen er på overførelsesindkomst og ikke har et arbejde at gå til. Og for mange elever har ikke forudsætninger for at klare skolen, hvis vi ikke gør noget,” fastslår hun.
”Når jeg møder vores forvaltningschefer i dag, taler alle på en måde om hvordan vi samarbejder, som jeg ikke hørte for to år siden. Det er en proces, som Malmökommissionen har været med til at udvikle. Man vil have, at Malmö skal være lige så fremgangsrig på den sociale side som på den økologiske og økonomiske side.”

Katrin Stjernfeldt Jammeh taler hurtigt og med en skånsk dialekt. Hun er opvokset uden for Trelleborg og bor nu i Oxie, en bydel som skulle kunne kaldes Malmös eneste forstad. Malmö er arealmæssigt ganske lille, men forskellen på bydelene er markant. Eksempelvis er den gennemsnitlige levealder næsten seks år længere i byens vestlige del end i den sydøstlige ligesom der er store forskelle på andelen af skoleelever som forlader grundskolen uden at bestå i alle fag.
”Vi har børn, som vokser op uden den omsorg de kunne have fået, fordi de vokser op det forkerte sted eller har forældre, som ikke kan skabe de netværk, de behøver. Og her syntes jeg, at vi skal samle kræfterne.

Hun mener samtidig at Malmö har nogle af de bedste skoler og at det, tværtimod den nationale udvikling, går fremad for elevernes skoleresultater. En omorganisering af skoleforvaltningen og sammenlægning av bydele er blevet gennemført, og Katrin Stjernfeldt Jammeh mener, at Malmö er på rette vej.
”Min ambition har været at ikke på nogen måde tabe fart. Trods omorganisationen og ny leder skal vi have en stærk fokus fremad. Malmö skal være en by, der vover prøve nyt og som ikke standser op. Det handler om at pleje det fremgangsarbejde, der er i gang og se til, at vi også løfter den del, som ikke hidtil har fået del af fremgangen,” siger hun

En udfordring er at skabe plads til nye borgere. Ifølge kommunens befolkningsprognose forventes Malmö at vokse med 100.000 indbyggere frem til 2032.
”Malmö er ikke en tæt by sammenlignet med andre store byer i Europa. Vi er en ganske tyndbefolket by og har plads til at fortætte og vokse på en måde, så man ikke straks behøver pendle ind og unødigt lægge beslag på Sveriges yppigste landbrugsjord.

Socialdemokraterne er sammen med Vänsterpartiet og Miljöpartiet enige om at først og fremmest bygge inden for ringvejen og at udbygge den kollektive trafik med letbane. I juni blev en ny superbuslinje indviet på en af de strækninger med størst trængsel i bustrafikken.
”Vejene ind og ud fra Malmö skal være så holdbare som muligt, men også inde i Malmö. Vi skal bygge tæt, så man kan pendle miljøvenligt, enkelt og smidigt. Vi begynder med superbusserne. De vil dække behovet et antal år frem, men vi må finde flere løsninger for yderligere 100.000,” siger Katrin Stjernfeldt Jammeh.
I planerne for den kollektive trafik indgår også en metro til København. Samarbejdet med hovedstaden på den anden side af Øresund er vokset de seneste år, og i maj blev en ny strategi under navnet Copenhagen-Malmö 2025 præsenteret. Den omfatter blandt andet en fælles turistservice og at integrerer byernes borger- og erhvervsservice.
”Vi ser også meget på mobilitetspørgsmål. Det handler om hvordan vi samler byerne med en Øresundsmetro, hvor vi går videre og ser på finansieringen,” forklarer hun.

Derudover handler samarbejdet meget om miljø og byudvikling, men også andre områder som skole og arbejdsmarked bliver mere aktuelt at samarbejde omkring. Det seneste halve år har der også været en del diskussion om markedsføring og regioner og kommuner på den danske side har inviteret til en diskussion om et nyt fælles brand for Øresundsregionen.
”Jeg kan forstå på Frank Jensen, som jeg opfatter, har været drivende i denne proces, mener, at det i stedet for at have 15 visioner er bedre at arbejde sammen og satse i fællesskab. Det arbejde blev begyndt på den skånske side, da Region Skåne blev dannet. Så oplever jeg, at man på den danske side har samlet sig i arbejdsgrupper og så inviteret den skånske indenfor. Der er en pointe i, at vi også på skånsk side samler os og ser på, hvad vi behøver, hvad det er for markedsføringsorganisationer, vi har og hvordan vi kan samle den med de danske.”

På den danske side er kommunerne og regionerne blevet enige om at samles under Copenhagen som et nyt brands fornavn, men Malmö vil gerne have sit navn med. Katrin Stjernfeldt Jammeh anser at det vil stille Skåne i en endnu sværere forhandlingssituation i forhold til Stockholm, hvis ikke den skånske side er tydelig i et nyt navn for Øresundsregionen.
”Vi ser allerede i dag for eksempel med infrastrukturproppen, hvor Skåne har 13 procent af Sveriges befolkning, og vi får to procent af infrastrukturpengene. Også patentdomstolen er et sådan eksempel, hvor regeringen helst ser, at den skal ligge i hovedstadsområdet Stockholm, for ellers er den måske mere til gavn for Danmark end for Sverige. Her har vi stadig en kamp op ad bakke, og her at gå under Københavnsflag er jeg sikker på vil give os dårligere forudsætninger.”

Der er ingen tidsplan for hvornår der skal være enighed omkring et nyt navn og fælles markedsføringsindsatser, men i den kommende tid vil der være diskussioner om såvel Öresundskomiteens som de eksisterende markedsføringsorganisationers fremtidige roller.
”Jeg er helt med på ambitionen om, at vi skal have en stærk fælles businessorganisation på en eller anden måde. At vi bruger vores ressourcer, og at vi sørger for at få turister og virksomheder hertil i stedet for at konkurrerer om de samme virksomheder. Det er en win-win for den danske og skånske side, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh. (News Øresund – Thea Wiborg)

Læs mere: Nyvalgt Moderatleder udfordrer magten i Malmö