Følg os på

Arbejdsmarked

12.600 flere i arbejde i Skåne – men stadig høj arbejdsløshed

Publiseret

 

hoganas-webb

Beskæftigelsen i Skåne ventes at stige med 7.100 personer i år og 5.500 i 2017. Foto: News Øresund

Byggebranchen og servicebranchen vokser i Skåne. Erhvervslivet generelt set er optimistiske og tror på øget efterspørgsel. Beskæftigelsen ventes at stige med 7.100 personer i år og 5.500 i 2017. Samtidig vokser arbejdsstyrken og arbejdsløsheden er fortsat høj – 9,6 procent. Det viser en ny prognose fra Arbetsförmedlingen.

Beskæftigelsen stiger i Skåne og ved udgangen af 2017 forventer Arbetsförmedlingen, at 584.400 personer vil være i arbejde, inklusive Øresundspendlere. De skånske virksomheder, der har deltaget i prognoseundersøgelsen er optimistiske og tror på stigende efterspørgsel af varer og ydelser det kommende år og mange af virksomhederne planlægger at rekruttere nye medarbejdere. Dog ikke i samme udstrækning som gennemsnittet for hele Sverige.

Samtidig stiger arbejdsløsheden og Arbetsförmedlingen forventer, at 62.300 personer, svarende til 9,7 procent af arbejdsstyrken, vil stå uden arbejde i slutningen af 2017. Det er dobbelt så mange som inden finanskrisen i 2008. En tredjedel af de arbejdsløse i Skåne har kun grundskoleuddannelse og de stillinger hvor efterspørgslen er størst, eller hvor der er mangel på arbejdskraft, kræver mindst en gymnasieuddannelse.

Der er ikke nogen generel arbejdskraftsmangel, men blandt andet bygge- og IT-branchen oplever, at det kan være svært at finde nye medarbejdere med de rette kompetencer, så som tømrer og elektrikere, systemudviklere og supportteknikere.  Den offentlige sektor er tydeligt ramt af arbejdskraftsmangel, særligt er der mangel på lærere, pædagoger, sygeplejersker og sundhedsassistenter.

På landsplan forventes beskæftigelsen at stige med 101.000 personer og arbejdsløsheden at mindske til 348.000 personer, svarende til 6,8 procent, i slutningen af 2017. (News Øresund – Thea Wiborg)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked3 dage ago

Sygemeldte grænsependlere risikerer at stå helt uden indkomst

Efter fire måneders sygemelding risikerer Øresundspendlere, der arbejder i Danmark, at stå helt uden sygedagpenge. I Danmark er det almindeligt,...

Femern6 dage ago

Odense Havn kan blive partner i Femern Bælt-tunnelfabrikken i Rødbyhavn

Det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt meddeler, at det har indledt eksklusive forhandlinger med Odense Havn om et partnerskab...

Kultur3 dage ago

Gallerier i Malmø samlede den dansk-svenske kunstscene

Malmø. Kunstnere, gallerister og kulturaktører fra København og Skåne mødtes under Malmö Gallerihelg for at udveksle erfaringer og finde ny...

Valg i Sverige6 dage ago

Nyt tiltag i dannelsen af svensk regering: Nu mødes de rød-grønne partier

Efter at Magdalena Andersson (S) igen fik til opgave at forsøge at danne regering, mødes alle rød-grønne partier fredag. Det...

Samfund1 uge ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked1 uge ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund1 uge ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.