Danmark
Danske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland
I går, tirsdag, holdt formanden for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt tale ved en republikansk konference i Mar-a-Lago – en historisk ejendom og privat klub i Palm Beach i den amerikanske stat Florida, som er ejet af USA’s kommende præsident Donald Trump.
Selvom det ikke er lykkedes statsminister Mette Frederiksen (S) at tale med Trump endnu, håber Morten Messerschmidt stadig på at mødes med ham. Der er dog ikke blev planlagt noget møde endnu.
“Det er klart, at hvis der opstår en mulighed, så vil jeg tale med ham om forskellige ting, ikke mindst Grønland, og prøve at varetage Danmarks interesser og forklare ham situationen,” siger Morten Messerschmidt til Jyllands-Posten.
Messerschmidts tale ved konferencen sker i en tid med meget diskussion om Grønlands fremtid i rigsfællesskabet.
Grønland presset mellem to stormagter
Donald Trump har ikke lagt skjul på sit ønske om at gøre øen amerikansk, men nu er der også kommet mere pres fra russisk side. Det mærkede man til pressemødet med Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede (IA) i mandags. Her dukkede en journalist op fra det russisk Kreml-kontrollerede nyhedsbureau RIA Novosti.
Journalisten “Juri” spurgte formanden, om han var mere åben over for partnerskaber med andre lande som Rusland, hvortil Múte B. Egede fastlog, at Grønland samarbejder med vestlige lande. Ifølge Flemming Splidsboel, forsker i Rusland på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det usædvanligt og en del af russisk statspropanda.
“Med Juris tilstedeværelse har de virkelig stemplet ind i det her. De er meget nervøse for, hvad der kommer til at ske,” udtaler Splidsboel til Berlingske.
(News Øresund)
-
Danmark11 måneder agoFælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner
-
Interviews11 måneder agoJessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister
-
Life Science10 måneder agoMedicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer
-
Infrastruktur10 måneder agoTrafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm
-
Øresund11 måneder agoKøbenhavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport
-
Infrastruktur10 måneder agoNorske Vy tester sommertog mellem Malmø-Oslo og håber på tog til København
-
Danmark7 måneder agoKongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum
-
Politik7 måneder agoHelsingborg bliver vært for Sveriges første NATO-møde
