Energi
Sverige har hævet afgifterne på egenforbrugt solenergi, mens resten af EU har afskaffet den
Flere lande i EU har helt fjernet afgiften på egenforbrugt solenergi. Sverige går i den modsatte retning og hævede ved årsskiftet afgiften på al solenergi fra større anlæg; også den strøm, man selv bruger. Det viser en ny rapport fra Svensk Solenergi og Fastighetsägarna.
Da Sverige hævede afgiften på solenergi fra anlæg på over 500 kilowatt ved årsskiftet, gik det imod den europæiske tendens. Det viser rapporten fra Svensk Solenergi og Fastighetsägarna, hvor man sammenlignede reglerne i 15 EU-lande. Kun i fire af dem er el til eget forbrug fra solcelleanlæg pålagt energiafgift. I de andre lande, herunder Danmark, er al solenergi, man selv producerer og bruger, skattefri.
Den svenske afgift opkræves på al energi, der produceres i anlæg større end 500 kW, uanset hvor den bruges. Ved årsskiftet blev den hævet til 43,9 øre pr. kilowatt-time. Rapporten fastslår, at Sverige har det højeste afgiftsniveau på egenforbrugt solenergi samt den næstlaveste tærskel for, hvornår el beskattes. Kun Estland har en lavere effektgrænse (100 kW); men der er afgiften betydeligt lavere: 1,6 øre pr. kWh.
– Det er kontraproduktivt at beskatte ejendomsejere for den el, de producerer og selv bruger i deres bygninger. Afgiften hindrer klimasmarte investeringer og bremser energiomstillingen, siger Anna Werner, administrerende direktør for Svensk Solenergi i en pressemeddelelse.
Til Dagens Nyheter fortæller Jon Malmsten, energiekspert hos ejendomsselskabet NREP, at de betaler omkring 190.000 SEK i skat for hvert anlæg, de har, som er større end grænsen på 500 kW.
– Vi bygger suboptimalt. Det er dårlig økonomi at krydse grænsen, fordi man så bliver beskattet for hver kilowatt-time; også den el, man selv bruger. Vi har bygninger, der kunne have rummet 2.500 kilowatt, men vi nøjes med 500. Det er sindssygt, når vi samtidig siger, at vi skal klare klimaomstillingen, siger Jon Malmsten til DN.
EU’s direktiv om vedvarende energi fra 2023 beder medlemslandene om ikke at opkræve gebyrer på solenergi, der produceres og bruges i samme bygning.
(News Øresund)
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
