Følg os på

Okategoriserade

Dansk-svensk samarbejde når København skal være vært for LGBTQ-sportsbegivenheden EuroGames 2021

Publiseret

 

I søndags stod det klart, at den danske idrætsforening Pan Idræt vandt retten til at afholde EuroGames 2021. Foto: Pressefoto Happy Copenhagen – Wilfred Gachau

Efter den danske idrætsforening Pan Idræt søndag blev udnævnt som arrangør af EuroGames 2021, står det klart, at LGBTQ-sportsbegivenheden og WorldPride i 2021 vil blive arrangeret samtidigt i både København og Malmø. Det er første gang at World Pride, verdens største pridefestival, og EuroGames arrangeres samtidigt. Lars Christian Østergreen, administrerende direktør for Happy Copenhagen, der står for at arrangere begivenheden, siger, at samarbejdet mellem Malmø og København vil føre til et endnu større fokus på LGBTQ-relaterede spørgsmål.

I oktober forrige år blev det bestemt, at Copenhagen Pride skal arrangere WorldPride 2021. I søndags blev det yderligere bestemt, at LGBTQ-sportsbegivenheden EuroGames også skal afholdes i København samme år. Begivenhederne vil blive afholdt samtidigt, i både København og Malmø, og vil gå under ét samlet navn: Copenhagen 2021.

– Det er ret unikt at have én begivenhed, som foregår i to lande. Det er jo København, som har vundet retten til World Pride, men samarbejdet mellem København og Malmø er rigtig godt, og på den måde får vi en større begivenhed i 2021, siger Lars Christian Østergreen, administrerende direktør for Happy Copenhagen, som står for at arrangere begivenheden på vegne af Copenhagen Pride og Pan Idræt, til News Øresund.

– Jo større begivenheden bliver, desto større bliver fokusset på LGBTQ-relaterede spørgsmål i resten af verden.

Ideen om at arrangere World Pride og EuroGames samtidigt i København kom allerede til verden i 2015. Copenhagen Pride og idrætsforeningen Pan Idræt oprettede sammen sekretariatet Happy Copenhagen for at håndtere det daglige arbejde med ansøgninger og udbud om at være vært for arrangementet. Siden begyndelsen er flere aktører kommet til. I løbet af 2016 opstod ideen om at arrangere begivenheden samtidigt med Malmø Pride, og derefter blev Malmø Kommune også kontaktet.

Malmø Kommune, Københavns Kommune, Roskilde Kommune og Region Hovedstaden har finansieret udbuddet om at holde World Pride og EuroGames i København i 2021. De kommer også til at hjælpe med finansieringen af begivenheden. Præcist hvor mange penge, de hver især spytter i, er endnu ikke blevet forhandlet færdigt.

Udover finansiering bidrager de til planlægningsarbejdet. Det gør de blandt andet ved at finde lokaler til de forskellige konferencer og til sportsbegivenheden. København er værtssted, og det meste kommer til at foregå der. Men Happy Copenhagen har blandt andet foreslået, at ishockey, e-sport og curling skal foregå i Malmø, og at Malmøs pridefestival i 2021 skal ses som en del af World Pride.

Copenhagen 2021 har fået bred politisk støtte på begge sider af Sundet, og arrangørerne skønner, at begivenheden vil lokke mere end 500.000 gæster til.

– Vi håber, at de, som kommer for pride, også får interesse for sporten, og at de, som kommer for sporten, også får interesse for menneskers rettigheder, siger Lars Christian Østergreen.

(News Øresund – Mandus Örarbäck)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked3 dage ago

Øresunddirekt: ny dansk certificeringsordning løser ikke grænsehindring

København. Da aktører fra hele Øresundsregionen torsdag mødtes til Grænsehindringsforum i København, var en ny dansk certificeringsordning blandt emnerne på...

Øresund3 dage ago

Overskuddet stiger mere end trafikken over Öresundsbron – den bedste udvikling for pendling, fritidstrafik og godstransport

Efter en sommer med flere trafikrekorder opsummerer Öresundsbron trafikudviklingen i årets første tre kvartaler til plus 1,9 pct, svarende til...

Arbejdsmarked3 dage ago

Skånes splittede fremtid: 10 kommuner vil skrumpe i næste årti

En skrumpende befolkning vil give store udfordringer for et stigende antal kommuner. Skoler, der tvinges til at lukke og tomme...

Politik3 dage ago

Sverigedemokrat sagsøger Socialdemokraterna for æreskrænkelse

Gustav Gellerbrant, topembedsmand hos Sverigedemokraterna, sagsøger Socialdemokraterna for æreskrænkelse af grov karakter efter et opslag på sociale medier under valgkampen....

Kultur3 dage ago

Helsingør får svensk støtte i kampen om at blive Europas kulturhovedstad

I denne uge blev der arrangeret en dansk-svensk-norsk rundbordssamtale i Helsingborg som en del af Helsingørs kampagne for at blive...

Bæredygtighed3 dage ago

Dragørs naturmur inspirerer skånske Trelleborg

Planerne for Trelleborgs Sjöstad omfatter foranstaltninger til at beskytte området mod storme og oversvømmelser. En inspiration er Dragør på den...

Samfund3 dage ago

Ny plandirektør i Københavns Kommune

Københavns Kommune henter Anders Thusgaard ind til rollen som ny plandirektør. Den 1. december rykker Thusgaard fra Erhvervsministeriet på Slotsholmen...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.