Arbejdsmarked
Beskæftigelsen i Skåne på højere niveau end inden pandemien
Mens Stockholm fortsat er hårdt ramt af coronakrisen, ser det bedre ud i Skåne, ifølge en ny konjunkturanalyse fra Nordea. I Skåne og Malmø er beskæftigelsen højere end inden krisen, og den forventes at stige mest af alle regioner i Sverige i 2021.
Beskæftigelsen i Skåne er i dag højere end inden coronapandemien. Det viser Nordeas seneste regionale konjunkturrapport. Det forklares i rapporten blandt andet af en stærk fødevareindustri og at turismen ikke er blevet ramt lige så hårdt i Skåne, som i andre dele af landet. Beskæftigelsesvæksten i Sydsverige, som består af Skåne og Blekinge, forventes at blive 1,2 procent i 2021. Det er højest af alle regioner. Malmø er også den storby, som har haft størst stigning i beskæftigelsen. Arbejdsløsheden ligger dog fortsat på et højt niveau. Bruttoregionalproduktet (BRP) for Sydsverige forventes også at stige – med 3,8 procent i 2021 og 2,7 i 2022.
Det tager længere tid for Stockholm at komme på benene igen. I 2021 forventes beskæftigelsen at falde med 0,1 procent. I den svenske hovedstad ses en stigende arbejdsløshed og større udflytning til andre regioner. BRP forventes dog at stige, men mindst af alle regioner i Sverige. (News Øresund)
Vækst i beskæftigelse og BRP i Sydsverige, Vestsverige og Stockholm (%)
| Sydsverige | 2020* | 2021P | 2022P |
| Beskæftigelse | -0,4 | 1,2 | 1,7 |
| BRP | -2,0 | 3,8 | 2,7 |
| Stockholm | |||
| Beskæftigelse | 0,1 | -0,1 | 2,0 |
| BRP | -2,5 | 3,0 | 3,3 |
| Vestsverige | |||
| Beskæftigelse | -2,1 | 0,7 | 2,0 |
| BRP | -3,5 | 4,2 | 3,0 |
Kilde: Nordea Regionala Utsikter marts 2021. Sydsverige består af Skåne og Blekinge, Vestsverige af Västra Götaland og Halland, Stockholm af Stockholms region. Tallet for bruttoregionproduktet för 2020 er også prognose.
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
